Hvor mange af jer kan huske, hvordan det var at have vokseværk, da I var børn og unge? Det er ubehageligt, det gør ondt, og pludselig er bukserne blevet for korte og de strammer. For os, der er voksne, er sidstnævnte som oftest, fordi vi lever for godt eller får for lidt motion. 😊

Under missionærkonferencen først i oktober blev der heldigvis mulighed for motion ved badning eller vandretur langs floden. Det indebar også en tur med svævebane og krydsning af floden på store sten. En spændende tur, hvor jeg mødte ham her.

Søndagen før, vi tog på konference i Iringa, var Bent og jeg i Nyakipande. Vi tog hjemmefra kl. 5.30, og det tog godt 4 timer at nå frem til dette område 200 km syd for Dar es Salaam. Det er lidt syd for Tanzanias største flod, Rufiji floden.

Billedet med træstolperne viser resterne af den første kirkebygning, som den var, da Soma Biblia og en af de store kirker i Dar es Salaam havde haft deres første evangeliserings fremstød i Nyakipande.

Denne hytte stillede en af de kristne til rådighed for den lille flok kristne, som begyndte at holde gudstjeneste for 3 år siden. Siden er antallet af kristne steget hvert år, når der er blevet evangeliseret i området.

Kristne fra Dar es Salaam har gået rundt fra hus til hus og vidnet om Jesus, og om eftermiddagen er der blevet holdt forkyndende møder med mulighed for gratis at se en læge samt at gå til forbøn. Om aftenen blev der vist en Jesus film.

Luthersk Mission har sammen med kirken i Dar es Salaam og Soma Biblia været med til at bygge en større kirkebygning, der kan rumme 200 mennesker. Én af de store udfordringer i området er, at der ikke er adgang til rent drikkevand. I øjeblikket bliver det hentet i en nærliggende sø. Derfor er der en indsamling i gang til at få boret en brønd.

Bent og jeg fik lov til at være med til gudstjeneste i den nye kirke. Faktisk var Bent den første præst, der prædikede i kirken. Efter gudstjenesten skulle Bent officielt åbne den kommende uges evangeliserings fremstød.

Efter åbningen måtte vi tilbage til Dar es Salaam, og klokken blev 22, inden vi kørte ind ad porten.

I løbet af ugen var der 200, der blev omvendt, og 150 blev døbt af præsten fra menigheden i Dar es Salaam, som var kommet derned ved afslutningsgudstjenesten. Mange af dem var før muslimer eller havde ikke nogen tro.

Der blev også helbredt mennesker med mange forskellige lidelser både via behandling af sygeplejerske og læge og via forbøn i Jesu navn. Vi hørte om en kvinde, som blev kørt hen til kirken i en trillebør, hun var krumbøjet, rystede voldsomt og kunne ikke gå. Hun var plaget af dæmoner.

Der blev bedt for hende i længere tid. Til sidst holdt hun op med at ryste og kunne rejse sig op. Hun rettede sig ud og kunne gå. Bagefter blev hun blev tilset af lægen og sygeplejersken og fik behandling for nogle andre ting også. Dagen efter kom hun med hele sin familie. Hun fortalte, at hun nu kunne bære brænde på hovedet. Om søndagen blev hun døbt sammen med hendes børn.

I området er der også mange masaier og andre kvægnomader.

Gulvet i kirken er stadigvæk kun hårdt stampet jord. Der er kommet bænke, men der er ikke nok til alle, så nogle sidder på brædder lagt på mursten.

I menigheden er der stor glæde over at have fået en kirke med bænke. For mig blev det en påmindelse om, at Gud ikke er afhængig af, om vi kommer i en stor flot kirke, eller det er en hytte eller en halvfærdig bygning. Det afgørende er om Guds Ånd er til stede, og at Jesu død på korset og hans opstandelse bliver forkyndt for mennesker. Der er vækkelse i Nyakipande, og mange er kommet til tro. I denne weekend er oplæringen af de døbte begyndt.

Tirsdagen efter, vi var i Nyakipande, kørte vi til Iringa, hvor der skulle være den årlige konference for missionærer. I år var vi i Masumbo – et dejligt naturområde, hvor vi sov i hytter, og hvor toilet (das) og bad var i en anden bygning i nærheden.

Vi nød meget samvær med vores kollegaer, og de bibeltimer som LM’s generalsekretær Søren Skovgaard Sørensen holdt for os.

Tilbage i Dar es Salaam blev vi mødt af varmen og store sorte skyer ind over byen. Det endte med virkelig voldsom regn, og der blev store oversvømmelser i byen. Biler og kreaturer blev skyllet væk. Her på Soma Biblias grund opdagede vi heldigvis i tide, at vandet var på vej ind i boglageret. Der blev hurtigt gravet render, så vandet kunne løbe en anden vej.

Det var planen, at vi den dag skulle modtage en 40 fods container fra Kina med 48.000 sangbøger og 7000 Soma Biblia 2021 kalendere. Det blev så udsat to dage. Den dag regnede det så også hele dagen. Ved morgenandagten havde vi konkret bedt om, at det måtte være tørvejr, når alle papkasserne skulle bæres fra lastbilen ind i lageret.

Da de åbnede containeren kl. 19.15 om aftenen regnede det stadig, men så snart vi begyndte at tage kasser ud holdt regnen op, og det har ikke regnet siden. Konkret bønhørelse fra Gud, himmelens og jordens skaber. 😊

Da vi begyndte at tage bøgerne ud, stoppede regnen!!!