Vi har haft 14 dages ferie med vores gode venner, Lone og Lars. Det er dejligt at slappe af og se både velkendte og nye ting. Det har været en god oplevelse at kunne fortælle dem om den del af missionshistorien, som vi har været en del af, og vise dem hvor vi har boet og levet i 14 år, mens vi var unge; og nu yderligere 3 år her i Dar es Salaam.

Løven på det første billede udnyttede, at vi havde fokus på de andre løver og fandt skygge under vores bil. Der var 2 m ned til løven.

Da elefanterne var færdige med at drikke vand, kunne ungen ikke komme op ad skrænten, men moderen tog snablen rundt om den og trak den op. Speciel oplevelse. Vi har det på video.

Selvfølgelig skal man se vilde dyr, når man kommer på besøg i Tanzania, men det vigtigste er at møde de mennesker, der bor her. Dermed mener jeg ikke turist guider og hotelpersonale, men at komme ind i private hjem og se hvordan mennesker lever. Hvordan ser toilettet ud? Hvad er der i stuen? Eller vores tidligere hushjælps hus, som er bygget af mursten, men har jordgulv. Hun og hendes mand har lige fået installeret el. De kan ikke lukke vinduerne, det er bare jernstænger og træbrædder. Deres nabo spiller høj musik for at tiltrække unge, som så hænger ud i naboens hytte og drikker og danser. Alt er for åbne vinduer og døre.

Vi mødte mange dedikerede kristne, som gør et stort arbejde. Vores tidligere hushjælp og hendes søster, som ses på billedet, er i menighedsrådet for en ny kirke.

En af de nye ting for os var at besøge Udzungwa Nationalpark og at komme op til det smukke vandfald og bade ved foden af det. Vandfaldet er i tre niveauer og det var muligt at fortsætte den stejle vandretur op til de næste niveauer, men vi var enige om, at det behøvede vi ikke 😊. Lad mig bare være ærlig og sige, at vi ikke er vant til lange og anstrengende vandreture, med det kontorjob vi har. En stor oplevelse var det!  I denne nationalpark lever der en abe art, som ikke findes andre steder på jorden. Den blev først opdaget i 1990. Vi var så heldige at få øje på den oppe i et højt træ i junglen, som vi passerede igennem for at komme op til vandfaldet. Aben har en rød hårdusk oven på hovedet.

Vandet var dejlig køligt efter en anstrengende tur. På midten kunne man ikke bunde.

En anden spændende oplevelse var, at det efter noget besvær lykkedes for os at komme ind og se vandkraftværket i Kihansi. Det skylder vi provsten i den lutherske kirke i Mlimba en stor tak for. Han gjorde en stor indsats for at det skulle lykkes.  Man kan ikke få lov at se dæmningen, men vi kørte 2 km ind i bjerget, og så de forskellige turbiner, og vi kom også helt ind i kommandocentralen, med masser af computere og skærme. Vi måtte ikke tage billeder overhovedet!

Lige nu er vandstanden meget lav floderne, så strømkapaciteten fra vandkraftværkerne i landet – også i Kihansi – er lavere end normalt. Det medfører f.eks. at der bliver slukket for strømmen i forskellige områder af Dar es Salaam på skift. Når strømmen går i vores bydel, det er typisk tirsdag, har vi heldigvis en generator, som bliver tændt.

Det er nu begyndt at regne, så forhåbentlig har vi snart strøm hele tiden igen.

Det er advent. Det er ikke rigtigt gået op for mig, at der snart er gået endnu et år. Den varme tid gør heller ikke noget for, at vi husker, at det er advent, men kirkeåret fortæller, at det er sandt. Lige nu blomstrer de røde og orange Akacietræer, det er tegn på, at det snart er jul. Jeg var lige ovre i indkøbscenteret på den anden side af gaden, og der var pyntet med glimmer guirlander m.m.

Vi skal på juleferie i DK, det bliver skønt at se alle børn, svigerbørn og børnebørn igen. Derfor kommer det næste indlæg til januar.

Midt i november var jeg med min kollega Mathayo i Mang’ula for at have undervisning i Fikia Maisha. Mang’ula ligger neden for det vandfald jeg lige har fortalt om. Byen ligger på vejen til Ifakara, hvor hovedkontoret for Ulanga-Kilombero Stift ligger.

Fikia Maisha blev denne gang afholdt i forbindelse med et sangkorsstævne i stiftet, hvor vi havde fået tildelt en dag med undervisning. Det var ikke kun ungdomskor, så aldersgennemsnittet var højere end det, som er vores sædvanlige målgruppe, men vi håber og beder om at deltagerne vil tage hjem og danne grupper. Fikia Maisha har været aflyst to gange i dette stift pga. Corona. Det var derfor dejligt, at det nu blev gennemført, og så beder vi Gud om, at det må bære frugt.

Fra d. 10 – 12 december skal jeg med James Sabuni og Mathayo Massawe til Mwanza. UKWATA holder deres årlige landsbedemøde for præster, lærere og ledende elever tilknyttet UKWATA i hele landet. Det er et meget afgørende møde i forhold til at få Fikia Maisha programmet og bøgerne udbredt til UKWATA i hele landet. Det er planen, at alle disse ledere skal have undervisning i, hvordan de skal undervise i brugen Fikia Maisha bogen, så de er udrustet til at kunne undervise til UKWATA påskestævnerne, som finder sted i alle 42 regioner.

Derefter skal Sabuni og Mathayo videre til 3 andre arrangementer i Pare og Lushoto lutherske stifter i Nordtanzania. De er først færdige d.22. december. Jeg glæder mig meget til at høre, hvordan det er gået. I Lushoto er der først undervisning af 120 præster fra hele stiftet, og dernæst seminar for 1200 unge i to dage.

Bent har været meget engageret i 2 kursusforløb hvor der var 54 deltagere, som har fået oplæring i at bruge et materiale, som hedder Al Masira. Der var to undervisere fra DK, en fra Kenya og en fra Tanzania. Det er et kursus i at nå muslimer med evangeliet ved hjælp at små videoer og samtale i grupper. Det er meningen, at man inviterer sine muslimske venner eller bekendte hjem og bruger videoer og samtaleark til at tale om hvem Jesus er, og hvordan han er omtalt i det gamle testamente.

På billedet er det deltagerne fra kursus nr. 2, underviserne og Bent

Mange af deltagerne på kurserne gav udtryk for, at materialet var lige det de havde brug for i det arbejde, de står i, eller i de områder hvor de bor. De fleste kom fra kystregionerne nord og syd for Dar es Salaam og Zanzibar. Det er allerede på tale med et kursus mere i Tabora. Det er et område med rigtig mange muslimer. To fra Tabora var med på kursus og bad os om også at komme til deres by.

Uddeling af kursusbeviser. Til venstre for Bent står den lokale lutherske provst, som uddelte beviserne. Til højre for Bent står underviserne: Else og Enok fra Danmark, Phares fra Arusha, Gideon fra Kenya og Margreth fra Dar es Salaam