Vivi & Bent i Tanzania

I Mwaya (hovedbyen i Luhomberodalen syd for Mahenge) bliver der holdt gudstjeneste i bygninger, der har været brugt til bomulds produktion. De gamle maskiner står der stadigvæk. I hallen hvor der sikkert har været oplagret sammenpresset bomuld i baller holdt vi gudstjeneste søndag morgen kl. 8. En af de unge havde lagt sin bibel på dette lille bord.

Bent og jeg har været på tur med Biskop og vicebiskop fra Ulanga-Kilombero stift d. 21-22 oktober. Provsten for Ulanga provsti, som området hører under, var også med tillige med præsten Hogohogo som oprindeligt kommer fra området, men som lige nu er præst et andet sted i provstiet. Vores lagerchef i Soma Biblia var chauffør på turen.

Vi havde seks gudstjenester fordelt på lørdag og søndag. Bent prædikede fire gange og præsten Hogohogo prædikede de to andre gange.

Det var meget specielt for mig at være med på denne tur. Jeg havde ikke været i området i 35 år. Nogle af stederne havde jeg aldrig været. Bent havde mange ture til Luhombero området i de første 7 år, vi boede i Tanzania (1983-1990) Området er stadigvæk et missionsområde. Præsten, der arbejder og bor der nu, gør et stort arbejde. Ind imellem har de præster, der har været sendt derned, ikke været erfarne nok, og det har arbejdet lidt under.

De unge fra en secondary school i byen Mwaya havde pyntet festligt op i den gamle fabrik. De lokale myndigheder har givet menigheden tilladelse til at bruge disse rustikke bygninger indtil menigheden får bygget en kirke på grunden, de har købt.

Fra højre er det Biskop Mtendi. Derefter Poulsen Matimbwi, som er vicebiskop. Derefter er det provsten for Malinyi. Han afløser Poulsen Matimbwi på posten som vicebiskop fra januar. Forrest til venstre står Ezekiel Hogohogo. Det er ikke tit at den øverste ledelse fra stiftet er på besøg i udkants Tanzania!

Biskop Mtendi og Bent slapper af under et skyggefuldt mangotræ i landsbyen Mbaraganga. I baggrunden ses hovedkirken i Luhombero sogn. Da den lutherske kirke i sin tid købte bygningen havde den været retsbygning. Det var midt i 1960’erne Der er nu planer om at bygge en ny og større kirkebygning ved siden af.

Den første menighed, vi besøgte, holder gudstjenester under et mangotræ. Der er ganske få medlemmer. De har lavet mursten, og vil gerne i gang med at bygge en lille kirke.

Det er ikke alle steder hvor arbejdet er lige nemt. De kristne på dette sted er svage og få. Der er en evangelist, som står med ansvaret i dagligdagen.

Hvad er en kirke? Det har jeg tænkt en del over efter at have holdt gudstjeneste og mødt de kristne i de seks forskellige menigheder. Er det huset, træet, skuret, fabrikken eller retsbygningen, som fungerer som kirke, eller det hus der er bygget til at være kirke?

Det er ikke bygningerne eller manglen på dem. NEJ! Det er de mennesker, der samles for at høre Guds ord. De kan være svage eller stærke. Gud kan virke i dem alle, og de er alle elsket.

På turen delte vi traktater ud. Børnene fik et hæfte som Soma Biblia udgiver 4 gange om året. Vores lagerchef solgte en del bøger, Bibler og sangbøger.

Denne kirke er forfalden så menigheden sidder udenfor under træet. De er begyndt at bygge grundvolden til en kirke af mursten. Læg mærke til kirkeklokken, som er fælgen fra en lastbilhjul. Den hænger på træet som menigheden sidder under.

Ganske få havde sangbøger. Gennemsnits alderen er ikke høj!

Disse smilende kvinder sørgede for mad til os, de to dage vi var i Luhombero området. Den første yderst til venstre er gift med sognepræsten Lucas Ndundu, som har ansvaret for Luhumbero missions-sogn. Kvinden i midten er gift med præsten Hogohogo. Han blev en kristen gennem evangelisations arbejdet det første år, hvor Bent kom der ned i 1984. Den sidste kvinde er gift med Hogohogos bror, som blev en kristen nogle år senere og nu er kirkeældste. Hun er sekretær i menigheden.

Det sidste sted vi skulle holde gudstjeneste om lørdagen var en rigtig kirkebygning. Det blev mørkt inden vi var færdige, så det eneste lys var stearinlysene på alteret. Der var strømafbrydelse. Vi oplever i hele landet, at der bliver slukket på skift for strømmen i forskellige områder. Kapaciteten er ikke stor nok i forhold til forbruget. Dertil kommer, at det ikke har regnet nok de sidste par år. Derfor er vandstanden lav i floderne og elkraftværkerne bruger vand. Tanzania er snart færdig med at bygge et nyt meget stort kraftværk, og når det er færdigt, vil der være rigelig med strøm til hele landet. Det er et kæmpe fremskridt, at der er kommet strøm ud til dette afsides område, et område med masser af frodig landbrugsjord.

I hovedkirken i Luhombero skulle der være nadver og fire barnedåb. Kirken var prop fuld. Her synger et ungdomskor.

Barnet der skulle døbes var meget nysgerrig og fulgte med med store øjne, mens Bent tager dåbsvand fra plastik skålen.

Det er skønt, at børnene bliver døbt, men det er et problem at forældrene ikke er gift og ikke er trofaste i kirken. Hvordan skal de oplære deres egne børn, når de ikke selv lever efter Bibelens ord.

Nogle gange er det fordi manden ikke har penge til at betale brudepris. Uden brudepris ingen bryllup, men de kan godt blive ved med at leve sammen. Det er meget selvmodsigende. Det er et af de steder, hvor vores kulturer i den grad er forskellige. Det samme med kristen levemåde og deres oprindelige levevis.

I denne kirke havde de beklædt bambus fletværket med pressenninger, hvilket gjorde at vinden ikke kunne bringe os lidt frisk luft. Det beskyttede også mod regn. Det kunne sammenlignes med at sidde i et drivhus.

Efter gudstjenesten i ”drivhuset” gik turen til Ifakara, hvor vi skulle sove til mandag.

I Ulanga – Kilombero stift er der mange floder og derfor også mange broer. Et sted krydsede vi Great Ruaha floden, hvor der bliver bygget en ny stor bro. Broen, som vi kørte over, har været der side 1940’erne. Der er kun et spor. Det er en flaskehals for trafikken. På billedet her neden for kan man se, at broen næsten er bygget sammen. Broen i baggrunden af billedet er jernbanebroen.

Vi kommer med evangeliet og beder om, at arbejdet i området vil bære frugt. Bro stykkerne skal nå sammen for at der bliver forbindelse. Hvis de ikke passer sammen kan man ikke komme over. Med evangeliet gælder det, at det passer perfekt til os. Frelsen er en bro, som er hel og sikker. Frelsen i Kristus er ikke en bro, hvor der mangler et stykke for at nå sammen, men den er hel, den er fuldkommen.

I august måned fik vi en 40 fods container med sangbøger. Ved tømningen af containeren havde vi fået hjælp af nogle havnearbejdere. En af dem kunne bære 6 kasser på en gang på hovedet. Hver kasse vejer 12 kg!

Et arbejde kan være hårdt på mange måder.

Mellem d. 25. juli og 31. august har Bent været afsted i 19 dage, hvor han har haft møder, kursus, Bibelundervisning, lageroptælling m.m. Det har været udbytterige dage, og han har fået en del nye kontakter. Han er blevet interviewet om SB’s arbejde i en direkte udsendelse til en kristen Tv-station, som sender landsdækkende.

Bent var i Ifakara sammen med Sabuni til præsteseminar i den lutherske kirke i Ulanga Kilombero stift. Bent havde bibelundervisning specielt målrettet præsterne og deres situation. Sabuni underviste i brugen af Fikia Maisha bogen for at give dem et værktøj til at nå de unge og gøre dem engagerede i kirken. Både Bents og Sabunis undervisning blev meget godt modtaget og gav anledning til gode spørgsmål og flere gode indlæg fra præsterne. Der var stor åbenhed og en villighed til at dele både det gode og det svære med hinanden. Det foregik i domkirken i Milola, hvor kirkens hovedkontor også ligger. Alle stiftets præster og teologistuderende var til stede på nær én dvs. omkring 45, og de gav udtryk for, at de var glade de tre dages seminar.

De fik alle Fikia Maisha bøger med hjem til det antal evangelister, de har i deres respektive sogne. De er så meningen, at de skal undervise evangelisterne i dette program for unge, for det er dem, der kommer til at hjælpe og støtte de unge med at danne grupper og læse bogen og drøfte dens temaer. Nogle steder er de kommet godt i gang.

Fikia Maisha til unge i den lutherske kirke i Dar es Salaam: Fænger ilden? Vi har prøvet at puste til gløderne. Endnu er de ikke rigtig kommet i gang. Bent og min kollega Sabuni har sammen med Mathayo (også fra Fikia Maisha teamet) været til møde med biskoppen, og han gav udtryk for, at han synes, det ser ud til at været et rigtig godt program, ja, lige det, de har manglet. Han mener, at det skal de i gang med at bruge, og det kan kun gå for langsomt.

Der har været 60-års jubilæum for den evangelisk lutherske kirke i Tanzania (ELCT) i Arusha. Tanzanias præsident Mama Samia var æresgæsten. Der var TV transmission på en kristen tv-kanal, som bliver set i store dele af Tanzania. Bent var inviteret med til jubilæet og ligeledes til den efterfølgende generalforsamling, hvor der skulle vælges ny ledende biskop for ELCT.

Det blev biskoppen i Dar es Salaam, der blev valgt (jævnfør billedet). Det er en stor mundfuld at lede den lutherske kirke i så stort et land. Alex Malasusa, som han hedder, har før været den ledende biskop i 8 år fra 2007-2015.

Vi er ved at gøre en ny Soma Biblia butik klar i nærheden af Dar es Salaams centrale busterminal. Det er her, at langdistance busser fra hele landet ender, og folk skifter til de mindre busser, der kører ind til byen. Der er et kolossalt mylder af mennesker i dette område. Det er et område, der har oplevet en enorm vækst, imens vi har boet i byen. Efter at busterminalen blev åbnet har flere banker åbnet filialer i dette område, og der er blevet bygget mange butikker og huse. I det hele taget er Dar es Salaam en by der vokser med stor hast.

Vores bogbutik kommer til at ligge nede for enden. I skrivende stund mangler vi at de sidste hylder bliver sat op og at der bliver gjort rent, så kan vi for alvor flytte ind.

Her for nylig blev jeg ringet op af en kvinde, som jeg havde undervist på et Fikia Maisha kursus for 3 år siden. Hun havde været sendt til Kenya som missionær. Der brugte hun sin Fikia Maisha bog og lavede grupper, som hun ledte. Da hun rejste tilbage til Dar, efterlod hun sin bog hos dem. Hun ville høre, om hun kunne få en ny

bog, så hun kunne starte nye grupper op i hendes nærområde her i Dar. Når hun har fået samlet navne på interesserede, kommer hun og hente bøger, så alle i gruppen kan have en. Det var en dejlig opmuntring på en ganske almindelig dag på kontoret.

Hvem skal overtage Bents opgaver i SB, når vi rejser hjem til december. Det er stadigvæk et stort bedeemne. Det kan ikke undgås, at det fylder i vores tanker. Vores kollegaer her spekulerer også og beder. Bent og jeg beder om at der må komme en afløser, men kollegaerne beder om, at vi bliver 😊. Det er godt, at Gud har en plan. Bestyrelsen for Soma Biblia er på overarbejde for at finde den rette, og der er forlydender om, at de nærmer sig en løsning.

I August måned har der været afholdt tre Al Massira kurser – to i Dar es Salaam og ét i Tabora. Det er et kursus, der er specielt målrettet på at give undervisning om den kristne tro og det bibelske budskab for mennesker med muslimsk baggrund, men andre kan også få meget ud af det. På kurserne bliver ledere undervist, hvorefter de så skal samle mennesker fra deres lokale område, som skal mødes én gang om ugen. Her ser de sammen de 13 undervisnings videoer, som giver den grundlæggende undervisning. Efter hvert videoafsnit er der spørgsmåls ark, som sætter samtalen i gang og lederen skal forsøge at få alle deltagere på banen.

Phares står forrest til venstre

Det er et fantastisk godt og grundigt gennemarbejdet materiale, og mange kursusdeltager udtrykker stor taknemmelighed for at få del i dette redskab. Flere af deltagerne fra kurserne i november sidste år har været hele materialet igennem mere en én gang med forskellige grupper af interesserede. Det er Enok Sørensen og Else Wiwe, ansat i Luthersk Mission i Danmark, der har været de ansvarlige for at introducere og undervise i dette redskab i Tanzania. Nu er der dannet en Al Massira komité i Tanzania og ledende undervisere er blevet trænet ved disse kurser, og de er snart klar til at tage over. Formanden for komitéen er præst Phares Kakulima, der er assisterende leder for Soma Biblias forlag. Han arrangerede og ledede kurserne denne gang og gjorde det rigtig godt.

Bent tog elevatoren op i højhuset overfor hvor vi bor og tog et billede af udsigten til det indiske ocean.

Huset med det røde tag som er i midten af billedet, er der hvor vi bor.

Jesus ved hvor vi bor og hvad vi trænger til hver dag.

Juni måned er fløjet afsted. Efter at vi kom tilbage fra ferie i DK, har der været masser af program på. Midt i juni var min kollega Sabuni og jeg inviteret til at undervise Fikia Maisha i Tarime i Mara ved et ungdomsstævne. Menigheden modtog os med åbne arme. Den første dag var der kommet 180, og da vi kaldte frem til forbøn kom de alle frem. Der blev bedt for dem med henblik på at få en ny begyndelse og Guds velsignelse over deres liv. Næste dag var der 240 unge samlet.

Sabuni var blevet bedt om at prædike til gudstjenesten om søndagen. Præsten i menigheden ville gerne at hele menigheden blev undervist i nogle af temaerne fra Fikia Maisha bogen. Efter gudstjenesten fik vi mad, og der var en mand fra menigheden, der kørte os til Kiabakari. Vi betalte kun for dieselen.

På Kiabakari Bibelskole, eller Seminary som det hedder nu, underviste vi evangelist elever. Skolen havde også inviteret præster og evangelister fra sognene lige omkring samt alle skolens lærere. Vi var derfor ca. 40 til undervisningen.

En af evangelisterne gav udtryk for, at undervisningen var lige hvad han havde brug for, og han ville begynde at bruge det i den menighed, han havde ansvar for. Det var et eksempel på at undervisningen blev taget godt imod. Jeg håber, at eleverne kommer i gang med at danne grupper, når de kommer ud i deres sogne. Jeg glæder mig til at høre tilbagemeldinger.

Mens vi var i Kiabakari overnattede jeg hos vores svenske kollegaer Marita og Carl. Det var vældig hyggeligt at snakke svensk-dansk. De underviser på Bibelskolen og Marita er desuden sygeplejerske på Bunda Hospital. Det var spændende at se og høre, hvad vores kollegaer laver.

Fra d. 21-25/6 var alle Soma Biblias medarbejdere samlet i Mwanza til medarbejder konference. Bent og alle medarbejderne fra Dar es Salaam begyndte busturen ved middagstid d. 20 og kørte mod Dodoma for at samle medarbejdere op fra Mbeya, Iringa og Dodoma.

Derefter gik det mod Singida hvor medarbejderne fra Arusha stødte til. Bent endte med at køre i bus i 23 timer. Han var godt træt, da de nåede frem. Det har været en dejlig konference, hvor vi hørte Guds ord, delte liv og inspirerede hinanden. For nogle af medarbejderne var det første gang de var i Mwanza. Mwanza ligger ved Victoria søen i det nordvestlige Tanzania og er landets andenstørste by.

I år var der 5 medarbejdere som havde 10-års jubilæum, hvilket blev markeret på konferencen.

Hvert år på konferencen er der en udflugt. I år var vi i Serengeti National Park. Det var fantastisk at se de kæmpestore gnuflokke, som vi ikke kunne se en ende på.

Medarbejderne gør et stort arbejde i hverdagen, og det er dejligt at kunne påskønne det ved en udflugt. Desuden er det skønt at møde de andre medarbejdere og dele Guds ord og synge og bede sammen. Det styrker sammenholdet og enheden i at bringe Bibler, sangbøger og anden kristen litteratur ud til hele Tanzania.

Bent og jeg tog ikke med bussen hjem, da vi skulle være hjemme for at modtage to af vores børn med familie. Vi har nu været på 14 dages tur i Tanzania, og har set de steder, hvor de er født og vokset op og har gået i skole. Vi har fået snakket om mange minder og begivenheder. Det har været skønt at vise vores børnebørn en del af Tanzania.

Vi kørte rundt i en minibus, hvor der var plads til 18. Vi var 12, så vi havde god plads. Vi besøgte alle de steder, hvor vi har boet og den tidligere Danske skole i Iringa. Det er altid specielt at besøge ens barndomshjem. For vores børn var det også specielt at vise det frem for deres ægtefæller og børn. Det er jo ikke lige et sted, man sådan bare besøger. Det er 26 år siden vi rejste hjem fra Tanzania med børnene.

Lige efter, at vi var tilbage fra ferien, kom der en traktat på Kisukuma-sproget fra trykkeriet, som jeg har arbejdet med. Det er en mand fra Sukuma-stammen, som fortæller om, hvordan han blev en kristen. Overskriften er: Der findes en Gud, som hører vores råb om hjælp.  ISukuma stammen er der stadigvæk rigtig mange kvægnomader, som man møder mange steder i Tanzania f.eks. i Ulanga og i Nyakipande syd for Dar es Salaam. Sukuma stammen er den største i Tanzania.

Siden sidst har vi sagt farvel til vores bogvolontør Benjamin og Hanne og Jens Erik som alle 3 boede og arbejdede her på grunden. Hanne og Jens Erik har vi boet nabo til i 3½ år, og vi har haft mange gode stunder sammen.

Vores nye naboer er Helle og Peter. Peter er ny landerepræsentant for LM i Tanzania efter Jens Erik. Vi har før arbejdet sammen i 1990’erne, da vi var i det lutherske stift Ulanga – Kilombero.

Missionærlivet er præget af afskeder og af at byde velkommen. Det er en del af en safari – rejse. Gud ved hvor vi er, og vi kan bede ham om at gå med og passe på os. Det har vi virkelig erfaret på vores ture og vores liv her i Tanzania.

Bent er lige ved at se, om han har fået et godt billede af Kilimanjaro, som ses i baggrunden. Der er ikke så meget sne på toppen lige nu.

Vi har været trukket til side for at hvile og høre Guds ord. Vi var på retræte på et golfresort oppe ved Moshi.  Pia og Helge Paulsen fra Danmark (lederpar på Virksund Centret) var sammen med os og delte Guds ord og noget af deres livserfaring med os. Det var dejlige dage, og virkelig skønt at være samlet alle missionærer til bibeltimer, samtaler, bøn, gåture, brætspil m.m.

Det er regntid, og det har givet nogle voldsomme regnskyl. Ved denne bro stod der ikke vand, men broen blev lidt smal, når der i begge sider var hul i røret, der går under broen.

Andre steder var vandet helt oppe ved eller på vejen.

Den dag vi kørte fra retræten, skete der en tragisk ulykke med en bil, hvor chaufføren ikke respekterede den kraft, som vandet har. Vandet kom fra bjergene og løb over vejen. Bilen blev revet med og 4 personer druknede. Chaufføren overlevede.

Det er godt for landbruget, at det har regnet. Det er skønt at se, at alt er grønt. Store ris og majs marker giver forventning om mad senere på året.

En dag var der pludselig postyr uden for vores kontorer på grunden ved Soma Biblia. Nogle af vores medarbejdere lavede tegn og fagter for at vise, at vi havde fået fornemt besøg. De tre påfugle var sluppet ud af haven hos en tidligere præsident, som bor lidt længere nede af gaden. De ser stolte ud. Det er meget flotte fugle, men de spredte desværre ikke deres haler ud.

Bent og jeg havde nogle fantastiske dage i Iringa og Mafinga. Jeg skulle undervise 4 lektioner hvert sted for henholdsvis 800 studerende i Iringa og 400 i Mafinga. Undervisningen i at bruge bogen Fikia Maisha blev godt modtaget.

Her er de unge delt op i grupper for at øve sig i bibelstudie

Det er altid med en vis spænding, jeg stiller mig op for at undervise. Vi oplevede at Gud var gået foran og havde lagt tilrette. Det var en dejlig støtte at have Bent med. Der var bl.a. en del praktiske ting, som jeg så ikke behøvede at tænke på. Det var første gang vi havde mulighed for sammen at være afsted til et seminar i Fikia Maisha regi. Vi brugte Skærtorsdag, Langfredag og påskelørdag til undervisning på påskelejrene.

På de 25 påskelejre, hvor Soma Biblia sendte undervisere, var der sammenlagt 7870 deltagere og af dem var der 2960, som overgav deres liv til Jesus. Deltagerne er nu taget hjem for at danne grupper på deres respektive skoler. Bøgerne er klar til at blive brugt.

Påskedag tog vi til gudstjeneste 25 km fra Iringa i den lutherske menighed i Mfyome hos en Maasai præst. Det var en skøn gudstjeneste, hvor en ung maasai pige blev døbt.

Jeg måtte lige have et billede af den kæreste lille pige, der bare skulle op og danse sammen med Maasai koret.

Mens vi alligevel var der, lavede jeg et interview med præsten Johana. Interviewet skal blive til en traktat.

Vi nød godt af deres store gæstfrihed, og spiste sammen med dem og deres børn.

En ting, som igen blev tydelig ved denne gudstjeneste, var den utrolig stor forskel på land og by. Kirkebænkene var kun træbrædder, og så var der nogle havestole. Det der bliver samlet ind i kirken, er forsvindende lidt. Kirken i Mfyome aflønner deres egen præst, men det er kun lommepenge, han får.

Kirken vi kommer i her Dar es Salaam samler over 100 gange så meget ind hver søndag, og de aflønner 2 præster, en evangelist, en sognemedhjælper m.fl. Vi føler os velkomne og er glade for menigheden og forkyndelsen, men der er ikke så mange, der snakker med os. Hvorimod der i denne menighed ude på landet var mange, der havde lyst til at snakke, og der var en hjertelighed og varme.

Søndagen efter, at vi kom hjem fra retræte, havde vi i vores kirke besøg af et maasai kor fra Arusha området. Det var en fantastisk oplevelse. Den sidste sang, de sang, var om Jerusalem. Vi blev mindet om, at i himlen skal vi samles fra alle folkeslag og tungemål med alle mulige måder at synge og spille på til Guds ære. I kirken, hvor vi kommer (Msasani lutherske kirke), er der et kor, der synger firstemmigt, der er brassband, 2 ungdomskors, et kvindekor og orgel og organist, så musikstilen er meget bred.

Vores mål i sidste ende er, at vi skal hjem til himlen til den evige hvile og det evige liv, og der skal vi være med i lovsangen til Guds ære!

I Mikumi Nationalpark så vi denne skønne skyformation ud over savannen.

Besøg af familie og især børnebørn kan være en øjenåbner for hverdagens små mirakler. Når vi får besøg af mennesker, der ikke har været i landet før, får vi en mulighed for at se mange ting med nye øjne. Det, der er blevet dagligdag, bliver lige pludselig nyt, og vi må igen undre os over det ene eller det andet. Vi havde besøg af et af vores børn med familie i 14 dage og der blev bl.a. lavet en tankstation af toiletruller m.m. og den kom selvfølgelig til at hedde Tembo Tank (Elefant Tankstation). Her i landet findes allerede en tankstation, der hedder Camel Oil.

Vi fandt også ud af, at det ville være dejligt med en pool til at blive kølet af i. En dag, da jeg kom hjem fra arbejde, dryppede der vand ned fra altanen, fordi børnebørnene havde haft en fest i badebassinet. Så skønt med vandpjaskeri!! Det er dejligt at vise og opleve Tanzania gennem børn, svigerbørn og børnebørn.

Der kigges på flodheste 😊

Vi var på et tidspunkt inde i et motions- og svømmecenter for at låne et toilet. Der var meget fine forhold. Det syntes også et fuglepar, som havde indtaget lampen til rede byggeri 😊

En morgen lå der en meget stor natsværmer på vores terrasse, da vi skulle til morgenandagt. Den var ca. 8 cm. lang.

Nogle dage senere så jeg, at min blomst (Kristi tornekrone) var blevet spist. Da jeg kiggede nærmere, opdagede jeg synderen. En stor græshoppe! Både natsværmeren og græshoppen er fantastiske skabninger.

I havet er der mange forunderligt udseende fisk.

Vores fiskemand, som kommer forbi jævnligt, kom med en kæmpe Redsnapper, det blev til mange måltider. Den var 80 cm. lang. Den smagte virkelig godt.

Her ligger den på vores hovedtrappe.

Fikia Maisha bøger bliver gjort klar til at sende ud til de forskellige distrikter. Vi har haft mange bøger stablet op uden for vores hoveddør inden de kom afsted med lastbil. Vi har sendt 60.000 bøger afsted.

Min kollega er i fuld gang med at forberede alle undervisere til UKWATA påskestævnerne. Jeg skal til Iringa og Mafinga. Jeg har fået at vide, at de forventer at der kommer 1.500 elever i Iringa og 1.200 i Mafinga. Det kan ikke undgås, at der er lidt sommerfugle i maven, da jeg ikke skal være sammen med nogle af mine kollegaer. Vi tager afsted én til hvert sted for at komme ud til så mange distrikter som muligt.

Vi kommer ud til 28 af de i alt 41 UKWATA distrikter dvs. at vi i år deltager med Fikia Maisha undervisning i 28 ud af de 40 påskelejre, der bliver holdt. Sabuni, min kollega, har haft online undervisning for dem, der skal undervise. Soma Biblia medarbejdere, som var på tur for at sælge bøger, kunne være med til undervisningen via mobiltelefon. De holdt ind ved vejen, og, som nogen sagde, fik en sodavand og pizza. Det sidste var vist en joke. WhatsApp fungerer rimelig godt. Tanzania er blevet mindre og verden er blevet mindre pga. moderne medier.

Den virkelighed gik også lige op for mig i forbindelse med et online møde med missionærer i Cambodja, Peru og Tanzania og missionskonsulent i DK. Vi kunne se hinanden og snakke uden problemer. Der var bare de forskellige tidszoner at tage hensyn til. Her i landet var kl. 13.30.

På Bents kontor kan man aldrig vide hvem der lige pludselig dumper ind. Forleden var det generalsekretæren fra Ulanga-Kilombero. En anden dag kan det være en revisor eller en præst. I sidste uge kom en skoleinspektør fra en naboskole, som gerne vil have en af os ind i bestyrelsen for deres skole.

I Soma Biblia slutter regnskabsåret d. 31. marts, og der er derfor meget der skal ordnes. Nye kontrakter for over 40 medarbejdere skal skrives. Der skal en medarbejder og en revisor med ud til alle vores afdelinger for at holde status d. 1. april.

Vi har længe snakket om, at der var en dårlig lugt på Bents kontor. Da Evelin (Bents assistent og HR-medarbejder) flyttede ind på sit kontor på den anden side fandt vi ud af, at der var et utæt vandrør på det tilstødende toilet, som gjorde væg og skab fugtigt. Det er nu ved at blive ordnet af vores bogvolontør. Det er så heldigt, at Benjamin Kjærgaard er rørsmed 😊

Der har været en del morgener, hvor der har været en, der bankede på. Det gik op for mig, at det var på vores vindue i et af værelserne ovenpå. Nu er det lykkedes at få taget et billede af den. Den er rød på brystet. Forleden var der to som sad og bankede. Hvad den hedder, er jeg ikke sikker på.

Vi har sukket meget efter regn. Den kom i går (19. marts), så nu er den store regntid begyndt. Når det er varmt og solen bager ned kan det være hårdt at stå og sælge bøger efter gudstjenesten, men på den anden side er det træls at blive helt gennemblødt, og det kan være svært at holde bøgerne tørre. I søndags kom vores bogsælgere tilbage og var fuldstændig gennemblødte. Der var heldigvis kun 5 små bøger, der var blevet våde. Det er ikke altid arbejdsforholdene er optimale, men det er vigtigt at sige Gud tak under alle forhold.

Østafrika trænger meget til regn, så vi beder om, at det må blive en god regntid, så der bliver mad nok til alle.

Da vi var i Mikumi nationalpark i slutningen af januar havde de fået regn, og der var grønt og smukt. Jeg vil slutte med dette specielle billede fra vores tur.

Skøn gåtur i dyrehave nær Randers, dyrene falder i med naturen.

Vi vil ønske jer alle et godt nytår! Selvom det er lidt sent. Der har været meget at se til efter at vi kom tilbage fra ferie. Vi havde nogle dejlige dage i DK, selvom de blev præget af forkølelse og feber i nogle dage. Vi kom fra 34 grader i TZ til -6 grader i DK. Det er altid skønt at mødes med familien, snakke med børnebørnene og se hvor meget de små nu kan.

Træerne på det første billede kan synes døde, men vores erfaring siger os, at når foråret kommer så bliver de levende igen. Overskriften kan virke lidt voldsom, men her i begyndelsen af det nye år har der har været nogle dødsfald, som har berørt venner og medarbejdere. Det har været både unge og gamle, og det kan ikke undgås, at vi bliver standset for spørgsmålet, hvad er der bagefter døden? Er der et håb om at mødes med dem, vi har mistet? Er der en legemlig opstandelse? Er vi selv klar til at møde vores frelser Jesus Kristus?

Vores svar er: JA!

Vi tror på en legemlig opstandelse fra døden. Smerten over at miste er stor, især når det er et barn der dør. Når det er ældre og syge, som får fred ved at komme hjem til Jesus, da kan smerten være lidt lettere at bære, men savnet af ens kære vil altid være en del af vores liv.

Nogle dør og andre fødes. Det er et fantastisk under, når et lille nyt menneske fødes. Vi fyldes af glæde og forundring over Guds skaberværk hver gang.

Vi er tilbage på hver vores kontor. Bent har nu fået en assistent og foreløbig er han godt tilfreds med hendes arbejdsindsats. Det er virkelig dejligt, at han kan blive aflastet.  

Bent og Eveline taler om referatet fra et møde.

Jeg nåede at være med i Mwanza til landsbedemøde for UKWATA inden vi tog til DK på ferie. Der var 150 deltagere og 96 fik en Fikia Maisha bog. De øvrige havde været med i Dodoma til UKWATA lands konference. Vi skulle undervise lærere og ledere som skal undervise på årets påskelejre. Jeg glæder mig til at se undervisningen udfolde sig på alle 42 påskelejre i april. Der var desværre 7 afdelinger /områder som ikke var repræsenteret i Mwanza.

De her 2 aber var lige uden for mødesalen i Mwanza, og der var flere på taget.

Da vi rejste hjem på ferie, skulle mine kollegaer have flere seminarer med undervisning i brugen af Fikia Maisha bogen. Det var krævende arbejdsopgaver, som lykkedes på trods af flere udfordringer.

Ved det ene seminar havde vi 5 gæster fra Biblica i Kenya med. Det er Biblica der har rettighederne til Fikia Maisha bogen. De introducerede dette program for præster og unge her i Dar es Salaam i marts 2020. Soma Biblia overtog opgaven med at distribuere bogen. Det blev starten på mange undervisningsseminarer om brugen af Fikia Maisha.

Fra Lushoto. I forgrunden de 5 gæster fra Biblica fra Kenya.

Sabuni min kollega siger at folkene fra Biblica har været utroligt glade for at være med. Der er nogle at de ting vi gør/måder vi underviser på, som de nu også vil tage med i deres program i Kenya.

Dagen efter at vi kom hjem fra Mwanza tog mine kollegaer videre til Mwanga, hvor der skulle være et ungdomsstævne. Der var 76 unge og 24 af dem kom frem til forbøn for at give deres liv til Jesus.

Mathayo underviser i Mwanga

De unge i gang med bibelstudie

Efter det gik det videre til Lushoto hvor stiftet havde arrangeret en undervisnings dag for præsterne. Der kom 96, de blev forberedt på, hvad de unge ville blive undervist i på ungdomsstævnet d. 19-21 december. Der var enighed om at byde dette undervisningsprogram velkommen. Der kom 1200 unge. Flere hundrede kom frem til forbøn, og lagde deres liv i Guds hånd. Det var ved dette stævne, at der deltog 5 kenyanere fra Biblica.

En gruppe af unge i Lushoto, som ligger oppe i bjergene så det er koldt. Derfor frakker!

Vi har haft 14 dages ferie med vores gode venner, Lone og Lars. Det er dejligt at slappe af og se både velkendte og nye ting. Det har været en god oplevelse at kunne fortælle dem om den del af missionshistorien, som vi har været en del af, og vise dem hvor vi har boet og levet i 14 år, mens vi var unge; og nu yderligere 3 år her i Dar es Salaam.

Løven på det første billede udnyttede, at vi havde fokus på de andre løver og fandt skygge under vores bil. Der var 2 m ned til løven.

Da elefanterne var færdige med at drikke vand, kunne ungen ikke komme op ad skrænten, men moderen tog snablen rundt om den og trak den op. Speciel oplevelse. Vi har det på video.

Selvfølgelig skal man se vilde dyr, når man kommer på besøg i Tanzania, men det vigtigste er at møde de mennesker, der bor her. Dermed mener jeg ikke turist guider og hotelpersonale, men at komme ind i private hjem og se hvordan mennesker lever. Hvordan ser toilettet ud? Hvad er der i stuen? Eller vores tidligere hushjælps hus, som er bygget af mursten, men har jordgulv. Hun og hendes mand har lige fået installeret el. De kan ikke lukke vinduerne, det er bare jernstænger og træbrædder. Deres nabo spiller høj musik for at tiltrække unge, som så hænger ud i naboens hytte og drikker og danser. Alt er for åbne vinduer og døre.

Vi mødte mange dedikerede kristne, som gør et stort arbejde. Vores tidligere hushjælp og hendes søster, som ses på billedet, er i menighedsrådet for en ny kirke.

En af de nye ting for os var at besøge Udzungwa Nationalpark og at komme op til det smukke vandfald og bade ved foden af det. Vandfaldet er i tre niveauer og det var muligt at fortsætte den stejle vandretur op til de næste niveauer, men vi var enige om, at det behøvede vi ikke 😊. Lad mig bare være ærlig og sige, at vi ikke er vant til lange og anstrengende vandreture, med det kontorjob vi har. En stor oplevelse var det!  I denne nationalpark lever der en abe art, som ikke findes andre steder på jorden. Den blev først opdaget i 1990. Vi var så heldige at få øje på den oppe i et højt træ i junglen, som vi passerede igennem for at komme op til vandfaldet. Aben har en rød hårdusk oven på hovedet.

Vandet var dejlig køligt efter en anstrengende tur. På midten kunne man ikke bunde.

En anden spændende oplevelse var, at det efter noget besvær lykkedes for os at komme ind og se vandkraftværket i Kihansi. Det skylder vi provsten i den lutherske kirke i Mlimba en stor tak for. Han gjorde en stor indsats for at det skulle lykkes.  Man kan ikke få lov at se dæmningen, men vi kørte 2 km ind i bjerget, og så de forskellige turbiner, og vi kom også helt ind i kommandocentralen, med masser af computere og skærme. Vi måtte ikke tage billeder overhovedet!

Lige nu er vandstanden meget lav floderne, så strømkapaciteten fra vandkraftværkerne i landet – også i Kihansi – er lavere end normalt. Det medfører f.eks. at der bliver slukket for strømmen i forskellige områder af Dar es Salaam på skift. Når strømmen går i vores bydel, det er typisk tirsdag, har vi heldigvis en generator, som bliver tændt.

Det er nu begyndt at regne, så forhåbentlig har vi snart strøm hele tiden igen.

Det er advent. Det er ikke rigtigt gået op for mig, at der snart er gået endnu et år. Den varme tid gør heller ikke noget for, at vi husker, at det er advent, men kirkeåret fortæller, at det er sandt. Lige nu blomstrer de røde og orange Akacietræer, det er tegn på, at det snart er jul. Jeg var lige ovre i indkøbscenteret på den anden side af gaden, og der var pyntet med glimmer guirlander m.m.

Vi skal på juleferie i DK, det bliver skønt at se alle børn, svigerbørn og børnebørn igen. Derfor kommer det næste indlæg til januar.

Midt i november var jeg med min kollega Mathayo i Mang’ula for at have undervisning i Fikia Maisha. Mang’ula ligger neden for det vandfald jeg lige har fortalt om. Byen ligger på vejen til Ifakara, hvor hovedkontoret for Ulanga-Kilombero Stift ligger.

Fikia Maisha blev denne gang afholdt i forbindelse med et sangkorsstævne i stiftet, hvor vi havde fået tildelt en dag med undervisning. Det var ikke kun ungdomskor, så aldersgennemsnittet var højere end det, som er vores sædvanlige målgruppe, men vi håber og beder om at deltagerne vil tage hjem og danne grupper. Fikia Maisha har været aflyst to gange i dette stift pga. Corona. Det var derfor dejligt, at det nu blev gennemført, og så beder vi Gud om, at det må bære frugt.

Fra d. 10 – 12 december skal jeg med James Sabuni og Mathayo Massawe til Mwanza. UKWATA holder deres årlige landsbedemøde for præster, lærere og ledende elever tilknyttet UKWATA i hele landet. Det er et meget afgørende møde i forhold til at få Fikia Maisha programmet og bøgerne udbredt til UKWATA i hele landet. Det er planen, at alle disse ledere skal have undervisning i, hvordan de skal undervise i brugen Fikia Maisha bogen, så de er udrustet til at kunne undervise til UKWATA påskestævnerne, som finder sted i alle 42 regioner.

Derefter skal Sabuni og Mathayo videre til 3 andre arrangementer i Pare og Lushoto lutherske stifter i Nordtanzania. De er først færdige d.22. december. Jeg glæder mig meget til at høre, hvordan det er gået. I Lushoto er der først undervisning af 120 præster fra hele stiftet, og dernæst seminar for 1200 unge i to dage.

Bent har været meget engageret i 2 kursusforløb hvor der var 54 deltagere, som har fået oplæring i at bruge et materiale, som hedder Al Masira. Der var to undervisere fra DK, en fra Kenya og en fra Tanzania. Det er et kursus i at nå muslimer med evangeliet ved hjælp at små videoer og samtale i grupper. Det er meningen, at man inviterer sine muslimske venner eller bekendte hjem og bruger videoer og samtaleark til at tale om hvem Jesus er, og hvordan han er omtalt i det gamle testamente.

På billedet er det deltagerne fra kursus nr. 2, underviserne og Bent

Mange af deltagerne på kurserne gav udtryk for, at materialet var lige det de havde brug for i det arbejde, de står i, eller i de områder hvor de bor. De fleste kom fra kystregionerne nord og syd for Dar es Salaam og Zanzibar. Det er allerede på tale med et kursus mere i Tabora. Det er et område med rigtig mange muslimer. To fra Tabora var med på kursus og bad os om også at komme til deres by.

Uddeling af kursusbeviser. Til venstre for Bent står den lokale lutherske provst, som uddelte beviserne. Til højre for Bent står underviserne: Else og Enok fra Danmark, Phares fra Arusha, Gideon fra Kenya og Margreth fra Dar es Salaam

Det kan lyde kedeligt, koster meget energi, og man bliver træt i hovedet. Møder er dog nødvendige og udviklende for arbejdet på forskellige planer. Noget meget vigtigt ved møder er, at de er involverende og styrker vores arbejdsfællesskab. September og oktober har også i år været en tid med mange møder.

Først det tilbagevendende månedlige ledelsesmøde for de fire øverste ledere i Soma Biblia (SB) dvs. Alex Mtui (økonomichef), Mathayo Massawe (salgschef), Philip Bach-Svendsen (forlagschef) og mig som direktør. Eftersom SB har vokseværk, så er vores møder også blevet mere omfattende over tid, og der går nu en hel dag med det. Efterfølgende har jeg så arbejdet med at færdiggøre referatet. Jeg håber snart, vi får ansat en assistent til mig, da referatskrivning er et af de områder, hvor vedkommende skal aflaste mig. Det andet hovedområde er HR. Vi afholder interviews i begyndelsen af november for mulige kandidater til assistentstillingen.

Hver mandag morgen har vi en times møde med medarbejderne her på hovedkontoret i Dar es Salaam (DSM), vi er 16 personer. Vi deler kort med hinanden ting fra ugen der gik samt planer for den kommende uge. Det er fællesskabsstyrkende, og vi får indblik i hinandens arbejde. Mathayo sender vigtige nyheder fra mødet rundt til SB-afdelingerne ude i landet.

Fire gange om året har vi SB-bestyrelsesmøde. Ét af møderne falder hvert år i september, og det er fysisk og foregår i DSM, hvor vi derfor får gæster fra Danmark, Kenya og Nordtanzania. Bestyrelsen består af to repræsentanter for Norsk Luthersk Misjonssamband (NLM) og fire repræsentanter for Luthersk Mission (LM). I alt tre Skandinavere og tre Tanzaniere. Det er meget kompetente mennesker hver på deres felt og med stor erfaring både fagligt og kirkeligt. Det er en styrke og velsignelse for SB. SB’s øverste daglige ledelse sidder med ved møderne. Også her har jeg ansvaret for referatskrivningen.

Cirka hvert tredje år afholder den evangelisk-lutherske kirke i Tanzania (ELCT) landskonference for alle præster. Jeg fik i år en invitation til at være med. Den lå fra 10. til 15. september og blev afholdt i hovedstaden Dodoma. 1620 præster deltog ud af de omkring 2000 i ELCT. Det var en glæde at være med. Jeg talte med flere jeg kendte på forhånd, men fik også mulighed for at tale med mange nye præster og kirkeledere. Mathayo tog med til Dodoma, hvor han hjalp folk fra vores lokale afdeling i byen med bogsalg under konferencen. Der blev handlet rigtig meget. ELCT har over 7 mio. medlemmer, og vi hjælper dem blandt andet med at få trykt og distribueret deres salmebog, som vi sælger ca. 72.000 af hvert år.

To ælder pensionerede biskopper og en ung endnu ikke indsat biskop holdt bibeltimer og foredrag. Og jeg må bare sige, at det var en opmuntring at lytte til dem. Opbyggeligt, bibelsk, evangelisk og relevant undervisning dygtigt formidlet. Det var en fornøjelse. Ud over mig så jeg kun to andre hvide præster, begge tyske.

Et højdepunkt for mig var, da lederen af konferencen, biskoppen i DSM Alex Malasusa, pludselig bad mig om at komme op foran den store forsamling og kort fortælle om Soma Biblias vidt forgrenede arbejde. Det var en anerkendelse af det arbejde vi gør. Ddet gav mig anledning til at annoncere, at vi havde en gratis særudgave med af vores opbyggelsesblad for præster og evangelister til alle deltagere (svarer lidt til LM’s blad Budskabet). Indlagt i bladet var et løst papir, der kort forklarede, hvem vi er, og hvor og hvordan man kan komme i kontakt med os. Næste morgen stod så SB’s medarbejdere ved alle indgange til mødesalen og delte bladet ud.

Det er et af højdepunkterne i missionærflokken, når vi kan mødes til missionærkonference. Det gjorde vi omkring 1. okt. Vi mødes med de kollegaer, som vi ellers ikke ser i dagligdagen, medmindre vi har en tur, som går til deres sted. Vi fik lov til at høre Guds ord prædiket af René Sølvsten Nissen og deltage i nadvergudstjeneste ved Bent. Vi fik også god tid til at drøfte arbejdet, og de praktiske ting som det involverer. Ud over det havde vi mulighed for at høre hvad hver enkelt missionær eller volontør laver, og hvilke glæder og udfordringer vi står med hver især. I år var vi her i Dar es Salaam, så det sparede os for rejsetid.

Traditionen tro havde vi en udflugt og den gik i år til Bagamoyo. Vi havde guide på som viste os rundt i byen og fortalte om de forskellige historiske bygninger. Vi besøgte også museet som ligger ved den katolske kirke.

Bagamoyo er meget muslimsk præget, mange huse forfalder, der er ikke så meget renovering eller bevaring af gamle huse. I forbindelse med den store katolske kirke i byen er der et museum. Man mener at Doktor Livingstones balsamerede lig blev opbevaret i kirken inden det kom til Zanzibar og derfra videre hjem til England. Bagamoyo var opsamlingssted for slaver, som havde gået tværs gennem Afrika. De blev sendt videre til Zanzibar og herfra videre med skib ud i verden.

Efter konferencen var der i SB to dages møde mellem SB øverste daglige ledelse og alle afdelingslederne. Her kommer vi helt tæt på hverdagen i SB’s arbejde med glæder og udfordringer. Selvom vi havde et rekordår sidste år, så stiger salget stadigvæk, og der gøres en kæmpestort stykke arbejde både i afdelingerne og her på hovedkontoret for at det kan lykkes. Vores vision er ’Evangeliets ord til alle generationer i Tanzania’ og vores mange dygtige medarbejder er med til at få det til at ske. Takken går ikke mindst til Gud for hans nåde og trofasthed imod os. Der er bump på vejen, men sammen komme vi styrkede videre og lærer hele tiden nyt.

Alle de biler SB bruger (10-11 stykker) er ejet og administreret af LM. Vi er taknemmelige for det store arbejde der bliver lagt i dette af teamleder Jens Erik Agerbo. Derfor havde vi også ved mødet besøg af ham og fik forklaret vigtige ting vedr. bilerne.

Imens vi var til missionærkonference, var min kollega Sabuni til Fikia Maisha opfølgningsmøde i et provsti i Moshi stift.

Desværre viste det sig, at præster og evangelister ikke havde været deres ansvar bevidst. I de andre 3 provstier var der blevet dannet grupper, og det havde fungeret med bibelstudie fra begyndelsen. I dette 4. provsti havde de bare delt bøgerne ud og ikke gjort mere. Da vicebiskoppen fik rapporten, som min kollega skrev, indkaldte han alle de berørte præster og evangelister og bad dem forklare sig. Det er bare så dejligt, at ledelsen tager deres ansvar for dette projekt alvorligt. Efterfølgende er der kommet gang i over 100 nye bibelstudie grupper.

I november og december er der 4 møder, hvor der skal undervises i brugen af Fikia Maisha. Desuden er der sendt breve til forskellige biskopper, og vi venter på at de reagerer og beder os om at komme til deres stift.

Oven på alle disse møder trængte vi til ferie, ikke mindst Bent. Vi var så heldige at få besøg af venner fra vores ungdom af. Det har stor værdi at få gode venner mens man er ung, og det fylder os med taknemlighed, at vi stadigvæk er venner efter ca. 50 år, og at vi lever i troen på Jesus vores Frelser. Ferien med dem vil vi skrive om næste gang.

Vi har været så privilegeret at være i Danmark i august. Det var dejlig varmt og tørt og forskellen mellem Tanzania og Danmark var ikke stor, det var faktisk varmere i DK i perioder, og der var ikke aircondition 😊

Det var høsttid mens vi var i DK, og vores indtryk er at landmændene har fået en rigitg god høst i år. I Tanzania derimod har høsten slået fejl mange steder på grund af for lidt regn. Det samme gælder Kenya, Ethiopien og andre lande i området. I nogle af landene har der været for lidt regn i 4 år.

Da vi var i Ulanga dalen (før vi tog til DK på ferie), lige da der var blevet høstet, så vi store lastbiler hente ris, som måske skulle til Kenya.

Vi står midt i en anden høst. Gud høster mennesker for sit Rige. I denne uge tog Gud en af sine medarbejdere hjem til sig. Han var biskop i den anglikanske kirke. Han havde lige forkyndt Guds ord ved begravelsen af en anden biskops kone. Hvor han sagde, at porten til Himlen er åben, og vi må være klar til at gå ind. Da han var færdig med at prædike satte han sig ned og døde. Det har rystet de tilstedeværende og mange i kirkelige kredse. Han sagde, at han var klar, og Gud tog ham hjem. Vi ved ikke, hvornår det er vores sidste time. Gud høster i sin time.

Vi høster, ved at vi indbyder de unge til at tage imod Jesus og vende om fra synden. Samtidig sår vi Guds ord og lærer mennesker at studere Guds ord.

Lige inden vi tog til Danmark på ferie, var jeg med til UKWATA National Conference. Der var samlet over 2000 unge, af dem var der ca. 700, som tog imod Jesus og hans tilgivelse. Det var vildt fantastisk at være med og høre og se, hvordan de bekendte, at de ville tilhøre Jesus og derefter høre lovsangen og glæden. Biskop Mjema fra Pare bad for de unge, da de var kommet frem. Han har det åndelige ansvar for UKWATA.

En ung mand kom senere med en seddel, som han havde hevet ud af hans kalender. På siden havde han skrevet, hvordan Gud har hjulpet ham ud af det liv, han havde levet, og han skrev om, at hans forældre var imod, at han ville leve som kristen og komme i UKWATA. I dag er han med i ledelsen af UKWATA i Dar es Salaam, og går i det, der svarer til 2.g. Han ønsker at tjene Gud. Han er en ud af mange, som har lagt deres liv i Guds hænder.

I morgen den 10. sept. tager Bent til Dodoma samme med Mathayo, vores salgschef, for at være med til den Lutherske Kirkes landkonference for alle kirkens præster. Man forventer, at der kommer ca. 2.000. Jeg er spændt på at høre, hvad han kommer hjem med af indtryk. Det er en fantastisk mulighed for at mødes og for at hjælpe præster med at få god litteratur. Det er også en god anledning til at få lavet diverse aftaler med præster og biskopper.

Hvor mange præster er der i den lutherske kirke i Tanzania? Er der mon 2500-3000? Vi har trykt et særnummer af magasinet Riziki, som skal deles ud til alle deltagerne. Temaet for dette nummer er fadervor og bønnen forlad os vor skyld.

Riziki er et magasin, som min kollega Sabuni er redaktør på. Det udkommer 4 gange om året, og er et teologisk blad, som er til hjælp for præster og evangelister. Nogle steder bruger præsterne artiklerne til at undervise deres menighed.

Flere gange undervejs fra Mikumi til Ifakara spurgte vi os selv, hvor skal vi køre? Der var masser af vejarbejde, og der var ikke altid skilte til at vise, hvor vejen gik. Det bliver en flot bred asfalteret vej, når de er færdige!

Soma Biblia er blevet medlem af CCT (Cristian Council of Tanzania), som er et fælles organ for samarbejde mellem evangeliske kirkesamfund og organisationer. De har lige haft landsstyremøde i Morogoro, hvor Bent var inviteret med for første gang som leder af Soma Biblia.

I forlængelse af mødet skulle Bent og jeg til det lutherske Ulanga-Kilombero Stift for at tale med ledelsen om forskellige ting. Derfor tog jeg med til Morogoro, hvor mødet blev holdt.

Det gav mig mulighed for at tale med 5 undervisere i kristendom, som bruger Fikia Maisha bogen på deres secondary school. En tysk missionær, som er tovholder for undervisningen, inviterede os alle på mad. Det var rigtig spændende at høre om glæder og udfordringer i forbindelse med brugen af bogen. Det er grundlæggende en stor hjælp for de unge. De er nu i stand til at lede samtalerne i grupperne, når en af lærerne er forhindret i at komme.

Jeg glædede mig meget til turen til Ifakara, for det var 10 år siden, jeg sidst havde været der.

I alle de år vi boede i Ulanga-Kilombero dalen, skulle vi over mange broer for at komme frem. Den bro, der fører over Ruaha floden (”Great Ruaha”), er kun et sporet, i baggrunden kan man se jernbanebroen. Billedet er taget, mens vi kører på broen. Der er nu støbt piller til den nye bro, de kan ses til venstre og højre i billedet. Vandet i floden kommer oppe fra kraftværket, som hedder Kidatu jf. kort.

På vores tur fra Mikumi og til Ifakara skiftede vejen imellem meget bumlet jordvej til bred asfalteret vej. Når man kommer til Mikumi fra Dar es Salaam, kan man vælge at køre til venstre mod Ifakara. Eller man kan vælge at køre lige ud mod Iringa.

Her står Bent foran det hus, vi boede i for 35 år siden, sammen med Rose fra Soma Biblia butikken i Dar. Hun hjalp med at sælge bøger om søndagen ved den gudstjeneste, vi deltog i. Derefter er det provsten i Ifakara som bor i huset nu. Derefter er det Taji, som er barn af en nu afdød præst, som vi arbejdede en del sammen med de første år i vores tid som missionærer. Om aftenen var vi budt på mad hos provsten. Det var mærkeligt at sidde og spise i det hus, vi havde boet 5 år i. De 35 år er ikke gået ubemærket hen.

Vivi ved siden af Biskop Renard Mtenji og andre kirkeledere i Ulanga-Kilombero Stift. De står foran det næsten færdigbyggede center for konferencer og åndelig opbyggelse med 20 værelser og spisested mv. Flot byggeri og god standard. Det ligger nabo til kirkens hovedkontor og domkirken.

Vi kørte en tur ned til Kilombero floden, som man nødvendigvis må krydse, når man skal fra Ifakara til Malinyi med bil. Nu er der en flot bro, hvor der før var en færge eller nogle gange kun en kano. Desværre kunne man så ikke længere købe friske stegte fisk. Jeg nød synet af den nye bro. En anden gang må vi køre videre helt til Malinyi, hvor Lugala Hospital og Tumaini Centret ligger. Denne gang vendte vi bare om og kørte tilbage over broen igen.

Lørdag d. 16 juli blev min traktat til Masaaier velsignet ved en masaai gudstjeneste i Mwenge kirke i Dar es Salaam. Ved samme lejlighed blev menighedsrådet for masaaier præsenteret og bedt for. Det blev en meget festlig gudstjeneste.

På den ene side er vidnesbyrdet skrevet på swahili og på den anden på maa (kimaasai). Kontakt telefonnumrene i traktaten blev efterfølgende brugt flittigt. Både masaai evangelisten Noah og Soma Biblias telefon fik mange oprigninger i løbet af lørdag og søndag. Jeg havde lige glemt at advare min kollega i Soma Biblia, som passer telefonen. UPS! De blev ved med at ringe til sent på aftenen. Han er ikke masaai, så det var en udfordring, idet de alle lagde ud med at tale maasai sproget! Jeg takker Gud og alle dem der har været med i produktionen af traktaten. Den er blevet taget rigtig godt imod, og ser ud til at blive til velsignelse.

Planen er nu at lave en traktat med et vidnesbyrd fra en maasai mand.

I forbindelse med opfølgningen af Fikia Maisha i Moshi, hvor vi havde mødt en del af de unge, som deltager i bibelstudie grupperne, fandt vi ud af at dem, der kom i grupperne, var de samme som var aktive i de forskellige kor i kirken. I vores tilbagemelding til Stiftet opfordrede vi dem derfor til at sørge for også at invitere andre unge med. Det resulterede i, at der blev gjort en ekstra indsats for at få de unge, som ikke er så aktive i kirken, til at være med. Det resulterede i dannelsen af ikke mindre end 135 nye grupper med 10 i hver.

Vi er i fuld gang med forberedelser til den nationale UKWATA konference for op mod 3000 unge i Dodoma d. 3-7 august. Vi har fået tildelt 6 lektioner til undervisning i emner fra Fikia Maisha bogen. Ungdomsliv er det overordnede emne. Vi får lov til at fortælle om alle de glæder og faldgruber, der er i ungdomslivet. Vi får lov til at vise dem nogle af de skilte, der er i Bibelen, som viser vejen. Vi vil gerne vise dem vejen til Jesus, og hvordan de kan blive bevaret i troen.

Elever får trafikundervisning af betjent