Hverdagens små mirakler

I Mikumi Nationalpark så vi denne skønne skyformation ud over savannen.

Besøg af familie og især børnebørn kan være en øjenåbner for hverdagens små mirakler. Når vi får besøg af mennesker, der ikke har været i landet før, får vi en mulighed for at se mange ting med nye øjne. Det, der er blevet dagligdag, bliver lige pludselig nyt, og vi må igen undre os over det ene eller det andet. Vi havde besøg af et af vores børn med familie i 14 dage og der blev bl.a. lavet en tankstation af toiletruller m.m. og den kom selvfølgelig til at hedde Tembo Tank (Elefant Tankstation). Her i landet findes allerede en tankstation, der hedder Camel Oil.

Vi fandt også ud af, at det ville være dejligt med en pool til at blive kølet af i. En dag, da jeg kom hjem fra arbejde, dryppede der vand ned fra altanen, fordi børnebørnene havde haft en fest i badebassinet. Så skønt med vandpjaskeri!! Det er dejligt at vise og opleve Tanzania gennem børn, svigerbørn og børnebørn.

Der kigges på flodheste 😊

Vi var på et tidspunkt inde i et motions- og svømmecenter for at låne et toilet. Der var meget fine forhold. Det syntes også et fuglepar, som havde indtaget lampen til rede byggeri 😊

En morgen lå der en meget stor natsværmer på vores terrasse, da vi skulle til morgenandagt. Den var ca. 8 cm. lang.

Nogle dage senere så jeg, at min blomst (Kristi tornekrone) var blevet spist. Da jeg kiggede nærmere, opdagede jeg synderen. En stor græshoppe! Både natsværmeren og græshoppen er fantastiske skabninger.

I havet er der mange forunderligt udseende fisk.

Vores fiskemand, som kommer forbi jævnligt, kom med en kæmpe Redsnapper, det blev til mange måltider. Den var 80 cm. lang. Den smagte virkelig godt.

Her ligger den på vores hovedtrappe.

Fikia Maisha bøger bliver gjort klar til at sende ud til de forskellige distrikter. Vi har haft mange bøger stablet op uden for vores hoveddør inden de kom afsted med lastbil. Vi har sendt 60.000 bøger afsted.

Min kollega er i fuld gang med at forberede alle undervisere til UKWATA påskestævnerne. Jeg skal til Iringa og Mafinga. Jeg har fået at vide, at de forventer at der kommer 1.500 elever i Iringa og 1.200 i Mafinga. Det kan ikke undgås, at der er lidt sommerfugle i maven, da jeg ikke skal være sammen med nogle af mine kollegaer. Vi tager afsted én til hvert sted for at komme ud til så mange distrikter som muligt.

Vi kommer ud til 28 af de i alt 41 UKWATA distrikter dvs. at vi i år deltager med Fikia Maisha undervisning i 28 ud af de 40 påskelejre, der bliver holdt. Sabuni, min kollega, har haft online undervisning for dem, der skal undervise. Soma Biblia medarbejdere, som var på tur for at sælge bøger, kunne være med til undervisningen via mobiltelefon. De holdt ind ved vejen, og, som nogen sagde, fik en sodavand og pizza. Det sidste var vist en joke. WhatsApp fungerer rimelig godt. Tanzania er blevet mindre og verden er blevet mindre pga. moderne medier.

Den virkelighed gik også lige op for mig i forbindelse med et online møde med missionærer i Cambodja, Peru og Tanzania og missionskonsulent i DK. Vi kunne se hinanden og snakke uden problemer. Der var bare de forskellige tidszoner at tage hensyn til. Her i landet var kl. 13.30.

På Bents kontor kan man aldrig vide hvem der lige pludselig dumper ind. Forleden var det generalsekretæren fra Ulanga-Kilombero. En anden dag kan det være en revisor eller en præst. I sidste uge kom en skoleinspektør fra en naboskole, som gerne vil have en af os ind i bestyrelsen for deres skole.

I Soma Biblia slutter regnskabsåret d. 31. marts, og der er derfor meget der skal ordnes. Nye kontrakter for over 40 medarbejdere skal skrives. Der skal en medarbejder og en revisor med ud til alle vores afdelinger for at holde status d. 1. april.

Vi har længe snakket om, at der var en dårlig lugt på Bents kontor. Da Evelin (Bents assistent og HR-medarbejder) flyttede ind på sit kontor på den anden side fandt vi ud af, at der var et utæt vandrør på det tilstødende toilet, som gjorde væg og skab fugtigt. Det er nu ved at blive ordnet af vores bogvolontør. Det er så heldigt, at Benjamin Kjærgaard er rørsmed 😊

Der har været en del morgener, hvor der har været en, der bankede på. Det gik op for mig, at det var på vores vindue i et af værelserne ovenpå. Nu er det lykkedes at få taget et billede af den. Den er rød på brystet. Forleden var der to som sad og bankede. Hvad den hedder, er jeg ikke sikker på.

Vi har sukket meget efter regn. Den kom i går (19. marts), så nu er den store regntid begyndt. Når det er varmt og solen bager ned kan det være hårdt at stå og sælge bøger efter gudstjenesten, men på den anden side er det træls at blive helt gennemblødt, og det kan være svært at holde bøgerne tørre. I søndags kom vores bogsælgere tilbage og var fuldstændig gennemblødte. Der var heldigvis kun 5 små bøger, der var blevet våde. Det er ikke altid arbejdsforholdene er optimale, men det er vigtigt at sige Gud tak under alle forhold.

Østafrika trænger meget til regn, så vi beder om, at det må blive en god regntid, så der bliver mad nok til alle.

Da vi var i Mikumi nationalpark i slutningen af januar havde de fået regn, og der var grønt og smukt. Jeg vil slutte med dette specielle billede fra vores tur.