Herren bevarer din fod

I sidste weekend var der opfølgning af Fikia Maisha arbejdet i Moshi stift. Det var en intens weekend. Vi mødtes med 12 forskellige grupper i 4 forskellige provstier. Ud over det medvirkede vi i et 3 timer langt radioprogram om Fikia Masha. Det var ungdomspræsten for hele stiftet, der havde tilrettelagt opfølgningen. Billedet ovenfor er fra en af grupperne (min kollega James Sabuni står bagerst).

I stiftet har de fået 18.000 bøger, og det betyder at der er ca. 1800 grupper. Den ledende biskop for den lutherske kirke i Tanzania, som hedder Frederick Shoo, er biskop over dette stift og går foran med et virkelig godt eksempel. Alle præster og evangelister er blevet undervist i hvordan bogen skal bruges. For at komme til Moshi skulle vi flyve fra Dar es Salaam til Kilimanjaro lufthavn.

I lufthavnen i Dar es Salaam mødte vi uventet biskop Frederick Shoo samt generalsekretæren for den lutherske kirke i Tanzania . Det vakte lidt opsigt, at min kollega og jeg snakkede og blev fotograferet sammen med denne biskop. Han er let genkendelig på grund af en pink præsteskjorte og et stort kors om halsen. Vi fik at vide, at vicebiskoppen i hans stift ville tage imod os, når vi ankom til kirkens hovedkontor. Vi var stiftets officielle gæster.

De 12 grupper, vi mødte, var ret forskellige, men fælles for dem er, at de går op i at læse Guds ord og forstå, det de læser. I nogen grupper var det lederen, der snakkede for meget. En af de ting, der skal læres, er at give plads til hinanden. Alle skal have mulighed for at læse højt og at deltage i samtalen.

I radiostudiet i Moshi lige inden det gik løs!

Det var et direkte program, og der var mulighed for at sende sms’er og ringe og stille spørgsmål. Der var rigtig god respons og relevante spørgsmål. En ung kvinde sendte en sms, hvor hun gav udtryk for at livet ikke var værd at leve. De 2 præster der medvirkede, fik heldigvis hendes mobil nummer og ville kontakte hende efter udsendelsen.

Teamet der var i Nairobi (Philip, Phares, Mathew og Bent), – her sammen med samarbejdspartnere fra Evangel Publishing House: Musyoki (helt til venstre) og Lucy (kvinden ved siden af Philip)

Bent har været i Nairobi for at besøge forskellige bogforlag og samarbejdspartnere. Han var afsted sammen med forlagsleder Philip Bach Svendsen og hans assistent Phares Kakulima og salgschef Mathew Massawe. Det var en spændende og udbytterig tur. Det var dog meget overraskende at erfare, at det er meget svært for kenyanere at få fat i bibler på engelsk, som er hovedsproget i Kenya.

Der var stor interesse for vores tosprogede bibel, som er en kombineret swahili-engelsk bibel. Turen blev også brugt til at undersøge, om det vil være muligt at sælge Soma Biblias bøger i Kenya. Det er virkelig spændende, om det kan blive muligt.

Lige nu er der desværre nogle bibeludgaver, der er udsolgt fra Bibelselskabet her i Tanzania. Det er der flere grunde til, som jeg ikke kan komme ind på her. Eftersom Soma Biblia kan sælge alle de bibler, de kan få fat i, så det er nedslående, at det går så langsomt med at få genoptrykt de udgaver, som er de mest populære.

Imens Bent var i Nairobi, traf jeg 2 skolopendre på ca. 10 cm. Den første var på badeværelset i stueetagen. Det lykkes mig at få den bedøvet ved at sprøjte fluegift på den, men jeg måtte have fat i en fluesmækker for at gøre det af med den. Den kom imod mig med løftet bagkrop.

Dagen efter var der igen én i køkkenet. Den løb ind under køleskabet. Jeg sprøjtede fluegift ind under, og den pilede ud. Det lykkedes mig at gøre det af med den også. Den blev smidt ud i blomsterbedet. Jeg låste hoveddøren, da jeg kom ind. Klokken var 8 om aftenen, og det var mørkt.

Derefter skulle jeg ud i bryggerset for at hente noget i fryseren. I det jeg gik ud smækkede netdøren, som er en jerngitterdør med en slå forneden. På en eller anden måde var slåen gået løs, så den gik ned i hullet, og jeg kunne ikke komme ind. Heldigvis er der en dør ud fra bryggerset. Jeg havde ingen sko på, og der var ikke meget lys. Først tænkte jeg, hvordan kommer jeg ind?? Jeg havde jo låst hoveddøren.

Heldigvis havde jeg min lille sorte taske over skulderen, hvor jeg normalt har min mobil i, men den var til opladning. Det viste sig at hoveddørsnøglen var i tasken. Jeg listede på bare tær om til hoveddøren og mødte heldigvis ingen skolopendre😊 Endelig var jeg kommet ind i stuen, og der på gulvet så jeg, at der kravlede et stort tusindben. Den var heldigvis ikke giftig, så jeg nøjedes med at feje den ud ad hoveddøren. Pyh, sikke en aften!

Jeg kom til at tænke på engang, hvor jeg næsten trådte på en meget giftig slange tilbage i 1988, da vi boede i Ifakara. Den gang blev jeg bevaret, og trådte ikke på slangen. Denne gang var det en skolopender, hvor jeg ikke er klar over, om giften er farlig for mennesker.

I Lukas evangeliet i Bibelen står der i kapitel 10 vers 19: Se jeg har givet jer magt til at træde på slanger og skorpioner og magt over hele fjendens styrke, og intet vil kunne skade jer.

Og i Salmernes bog kapitel 91 vers 11: for han vil give sine engle befaling om at beskytte dig på alle dine veje.