Bag facaden

Når vi ser facaden på et hus, så danner vi os en forestilling om, hvad der er inden i. Nogle gange bedrager udseendet os, og vi bliver enten skuffede eller overraskede.

På samme måde med mennesker vi kan bevare en facade over for vores medmennesker i et stykke tid, men når man skal arbejde sammen i et fællesskab, vil man efterhånden se ind bag facaden.

For en uge siden kom vi tilbage fra medarbejderseminar. Bag facaden på et medarbejderseminar er der mange bønner til Gud om hans velsignelse. Det var virkelig dejligt at lære nogle flere af de ansatte at kende. For Bent var det selvfølgelig et gensyn. I ugen op til at vi skulle afsted, samledes vi sammen med vores medarbejdere hver dag efter arbejdstid for at bede for seminaret. Det samme gjorde alle de andre medarbejdere rundt i landet. På den måde kunne vi lægge alle ting i Guds hånd. Turen, maden, vandet, helbredet og familien der skulle være hjemme. Gud var med og passede på os, der var ikke nogen, der blev syge. Og turen gik godt, selvom vi fik problemer med vores bagage på taget, som løsnede sig på en af bilerne, fordi det ikke var blevet pakket ordentligt.

Vi var 14 der tog afsted i to biler fra Dar es Salaam. Alt i alt var der 34 medarbejdere afsted på seminar. I Tanzania beder man Gud beskytte en på den tur man skal på. Når alle har sat sig ind, beder chaufføren eller en af de andre en bøn og så begynder turen. I Danmark tænker de fleste ikke på at bede Gud om at passe på dem i trafikken. Der er venstre kørsel i Tanzania. Asfalten bærer præg af tung trafik og varme, som har smeltet asfalten. På billedet oven for holder vi inde midt i Mikumi nationalpark. Der blev snakket om at løven var på vej 😊 De eneste dyr, vi så, var giraffer, elefanter, zebraer, gazeller og aber.

Vi havde nogle fantastiske dage med bibelundervisning, planlægning af salg i en kirke, kundepleje og opdatering af hvad der sker rundt i de forskellige afdelinger. Der var nogen, der skulle præsentere en bog, sådan som de ville gøre det, når de står foran en menighed. Desuden skulle der planlægges tilbud osv. Alt sammen meget aktuelt og gjort på en måde, så de fik mulighed for at grine af sig selv, f.eks. når det gik op for dem, at det tilbud, de havde bekendtgjort, ikke kunne lade sig gøre, fordi der kun var én bog på lager 😊 i den case de havde fået. Vi havde også besøg af vores nye bogvoluntører som for tiden læser sprog i Iringa.

Der er blevet snakket og grinet meget og taget mange billeder.

Hver aften var der mulighed for at fortælle om noget fra Bibelen, som havde gjort indtryk eller en oplevelse. Én fortalte om hvordan Gud havde passet på hende under hendes graviditet. En aften hvor hun havde været til møde i kirken, var hun gået ud, fordi hun trængte til noget frisk luft. Det var mørkt bag ved kirken. Uheldigvis faldt hun lige så lang hun var, og hun blev meget urolig for, hvordan det var gået med barnet. Hun gav sig derfor til at bede, og som hun sagde, så hørte Gud min bøn, og jeg har en dejlig lille dreng nu. En anden kunne fortælle om, hvordan han blev udstødt af familien, da han blev en kristen. Den sidste aften havde vi nadvergudstjeneste, som Bent stod for.

Træstolper stablet højt. Hvad mon dækkene skal?

Her er vi på vej ned af bjerget og til lavlandet. Dette bjerg er frygtet af lastbilchauffører. Der er mange hårnålesving og bjerget er højt.

Efter at vi kom tilbage fra Iringa har det været travle dage for Bent bl.a. med at forberede bestyrelsesmøde, som foregår delvis virtuelt og delvis ansigt til ansigt. Ud over det skal der være ansættelsessamtaler i denne uge. Det er bare så vigtigt at få gode medarbejdere. Hvordan er ansøgerne bag facaden?

Passionsfrugtplanterne er blevet store. Nu venter vi på blomster og frugt bag ved vores hus.