Juni måned er fløjet afsted. Efter at vi kom tilbage fra ferie i DK, har der været masser af program på. Midt i juni var min kollega Sabuni og jeg inviteret til at undervise Fikia Maisha i Tarime i Mara ved et ungdomsstævne. Menigheden modtog os med åbne arme. Den første dag var der kommet 180, og da vi kaldte frem til forbøn kom de alle frem. Der blev bedt for dem med henblik på at få en ny begyndelse og Guds velsignelse over deres liv. Næste dag var der 240 unge samlet.
Sabuni var blevet bedt om at prædike til gudstjenesten om søndagen. Præsten i menigheden ville gerne at hele menigheden blev undervist i nogle af temaerne fra Fikia Maisha bogen. Efter gudstjenesten fik vi mad, og der var en mand fra menigheden, der kørte os til Kiabakari. Vi betalte kun for dieselen.
På Kiabakari Bibelskole, eller Seminary som det hedder nu, underviste vi evangelist elever. Skolen havde også inviteret præster og evangelister fra sognene lige omkring samt alle skolens lærere. Vi var derfor ca. 40 til undervisningen.
En af evangelisterne gav udtryk for, at undervisningen var lige hvad han havde brug for, og han ville begynde at bruge det i den menighed, han havde ansvar for. Det var et eksempel på at undervisningen blev taget godt imod. Jeg håber, at eleverne kommer i gang med at danne grupper, når de kommer ud i deres sogne. Jeg glæder mig til at høre tilbagemeldinger.
Mens vi var i Kiabakari overnattede jeg hos vores svenske kollegaer Marita og Carl. Det var vældig hyggeligt at snakke svensk-dansk. De underviser på Bibelskolen og Marita er desuden sygeplejerske på Bunda Hospital. Det var spændende at se og høre, hvad vores kollegaer laver.
Fra d. 21-25/6 var alle Soma Biblias medarbejdere samlet i Mwanza til medarbejder konference. Bent og alle medarbejderne fra Dar es Salaam begyndte busturen ved middagstid d. 20 og kørte mod Dodoma for at samle medarbejdere op fra Mbeya, Iringa og Dodoma.
Derefter gik det mod Singida hvor medarbejderne fra Arusha stødte til. Bent endte med at køre i bus i 23 timer. Han var godt træt, da de nåede frem. Det har været en dejlig konference, hvor vi hørte Guds ord, delte liv og inspirerede hinanden. For nogle af medarbejderne var det første gang de var i Mwanza. Mwanza ligger ved Victoria søen i det nordvestlige Tanzania og er landets andenstørste by.
I år var der 5 medarbejdere som havde 10-års jubilæum, hvilket blev markeret på konferencen.
Hvert år på konferencen er der en udflugt. I år var vi i Serengeti National Park. Det var fantastisk at se de kæmpestore gnuflokke, som vi ikke kunne se en ende på.
Medarbejderne gør et stort arbejde i hverdagen, og det er dejligt at kunne påskønne det ved en udflugt. Desuden er det skønt at møde de andre medarbejdere og dele Guds ord og synge og bede sammen. Det styrker sammenholdet og enheden i at bringe Bibler, sangbøger og anden kristen litteratur ud til hele Tanzania.
Bent og jeg tog ikke med bussen hjem, da vi skulle være hjemme for at modtage to af vores børn med familie. Vi har nu været på 14 dages tur i Tanzania, og har set de steder, hvor de er født og vokset op og har gået i skole. Vi har fået snakket om mange minder og begivenheder. Det har været skønt at vise vores børnebørn en del af Tanzania.
Vi kørte rundt i en minibus, hvor der var plads til 18. Vi var 12, så vi havde god plads. Vi besøgte alle de steder, hvor vi har boet og den tidligere Danske skole i Iringa. Det er altid specielt at besøge ens barndomshjem. For vores børn var det også specielt at vise det frem for deres ægtefæller og børn. Det er jo ikke lige et sted, man sådan bare besøger. Det er 26 år siden vi rejste hjem fra Tanzania med børnene.
Lige efter, at vi var tilbage fra ferien, kom der en traktat på Kisukuma-sproget fra trykkeriet, som jeg har arbejdet med. Det er en mand fra Sukuma-stammen, som fortæller om, hvordan han blev en kristen. Overskriften er: Der findes en Gud, som hører vores råb om hjælp. ISukuma stammen er der stadigvæk rigtig mange kvægnomader, som man møder mange steder i Tanzania f.eks. i Ulanga og i Nyakipande syd for Dar es Salaam. Sukuma stammen er den største i Tanzania.
Siden sidst har vi sagt farvel til vores bogvolontør Benjamin og Hanne og Jens Erik som alle 3 boede og arbejdede her på grunden. Hanne og Jens Erik har vi boet nabo til i 3½ år, og vi har haft mange gode stunder sammen.
Vores nye naboer er Helle og Peter. Peter er ny landerepræsentant for LM i Tanzania efter Jens Erik. Vi har før arbejdet sammen i 1990’erne, da vi var i det lutherske stift Ulanga – Kilombero.
Missionærlivet er præget af afskeder og af at byde velkommen. Det er en del af en safari – rejse. Gud ved hvor vi er, og vi kan bede ham om at gå med og passe på os. Det har vi virkelig erfaret på vores ture og vores liv her i Tanzania.