Vivi & Bent i Tanzania

Hurra nu er arbejdstilladelse og opholdstilladelse på plads for os begge. Bents kom kun nogle få dage før hans business visa udløb. Vi gav kage til alle medarbejdere på grunden i den anledning.

Vi har nu været her i 3 måneder og har det godt. Det er meningsfuldt at være her.

Jeg sidder på vores terrasse på 1. sal med benene oppe og vores nye ventilator blæser luft på mig. Jeg skal prøve at samle op på, hvad der er sket siden sidst, vi skrev på bloggen.

Der er virkelig mange forskellige træer rundt omkring på grunden. Blomstertræer/buske der står med hvide eller gule blomster, og høje kokospalmer med nødder i klaser og tørre grene der hænger ned. Vi har jævnligt en mand til at klatre op og tager nødder og tørre grene ned. Hvis ikke vi gør det, kan vi risikere at få en nød eller en gren i hovedet. Lige inden det begynder at regne, kan det godt blæse op og så hører vi jævnligt et bump.

Lige ud for mig er der et ”Makungu” træ. Ifølge ordbogen er det et indisk mandeltræ – så blev jeg så klog. Det er et godt skyggetræ, og dem har vi flere af på grunden.

Banan palmerne står og vipper med deres flossede blade i vinden. Det er skønt, at der er noget grønt at se på, når vi ikke kommer så meget uden for grunden. Bag ved bananpalmerne er der et mangotræ.

I fredags d.1. maj var det fridag her i landet. Vi benyttede fridagen til at gå en tur rundt i nærområdet sammen med Jens Erik. Det var dejligt at få rørt sig og set lidt andet end området her. Vi var inde på et motionscenter med swimmingpool, hvor der også var adgang til stranden. Det er ikke tilrådeligt at bade i havet her på grund af forskellige udløb – muligvis med kloakvand. På trods af det var det dejligt at være på stranden. Det ligger 1½ km herfra. For at komme ind og se det skulle vi have vasket hænder i klorvand 😊 Inden vi var hjemme igen, havde vi gået 5½ km.

I det offentlige rum skal vi have mundbind på, når vi møder folk. Her er min taget ned på hagen. Det er regntid, og der kom regn senere på dagen.

Den sidste uge har jeg siddet alene på forlagskontoret, fordi James Sabuni har haft travlt med at gøre konvolutter og kasser klar til at forsende det kristne tidsskrift ”Riziki”, som han redigerer. Der udkommer 4 tidsskrifter om året. Dette nummer handler om lederskab, valg og demokrati. Der skal være valg til efteråret. Det er ellers dejligt at være 2 på kontoret, så er der lige en, jeg kan spørge om en formulering eller et ord. Jeg har også nogle gode ordbøger. Pt. er jeg i gang med bibelstudiemateriale til unge.

De sidste par måneder har jeg haft passionsfrugtkerner til spiring. Jeg havde stillet krukken i vores overdækkede udekøkken, så den kunne få lys og ikke få for voldsom sol. I sidste uge bad jeg havefolkene om at plante dem ud. Vi blev enige om et godt sted op ad en mur. Da jeg kom og så til arbejdet, havde de taget nogle andre planter, end dem jeg havde sat til spiring. Da jeg spurgte, hvad grunden var, fik jeg at vide, at dem, jeg havde plantet, ikke havde modstandskraft til at komme ud og stå i sol og regn. Jeg havde passet for meget på dem. Hvad kan jeg så lære af det?

I vores liv kan der være meget, vi gerne vil beskyttes imod. Vi vil måske skærme vores børn og andre fra det, som er svært eller udfordrende. Passionsfrugtplanterne kan være et billede på, at vi skal ud og møde lidt modstand for at kunne klare os i livet. Gud lader os også møde forskellige ting, som er udfordrende og måske uforståelige, men som Bent og jeg ofte har oplevet, så slipper Jesus os ikke. Han er med os hver dag.

Det almindelige består i, at ingen dage er ens. Man kan aldrig helt vide, hvad der kommer til at ske. Det gjaldt også dagen i dag onsdag d. 15. april. Det gør livet her spændende og alsidigt.

”Dagen” begynder alt for tidligt. Jeg vågner kl. 3.45 ved lyden af alarmen ovre fra kontorbygningerne. Inden jeg når at komme til mig selv, få tøj på og komme ned og ud, så har alarmen deaktiveret sig selv. Nu er jeg så lysvågen!

Jeg går en runde og tjekker. Der er ikke noget at se. Vagtmændene har heller ikke set noget. Det er formentlig et firben, der har aktiveret den. Vagtselskabet plejer at være her kort tid efter, og det var de også denne gang.

Vivi og jeg har før oplevet at overhøre alarmen. Det er, når vi sover med aircondition tændt og vinduerne lukkede. Men nu er regntiden begyndt og temperaturen er faldet lidt. Så sover vi med åbne vinduer og viften tændt i loftet.

Jeg er vågnet op med hovedpine og opgiver ret hurtigt at falde i søvn igen. Jeg står op, vasker hår, går ned i køkkenet og finder noget yoghurt frem. I et nærliggende supermarked kan vi købe en rigtig god yoghurt – i fem liters spande 😊

Jeg smuldrer noget rugbrød på. Vivi har lavet surdej og bager rugbrød, dejligt. Lidt sukker og jordnødder kommer der også på. Det er jo bedst at spise noget sammen med pillerne.

Så stener jeg lidt på YouTube. Ligger lidt på sofaen, beder, døser lidt hen. Vivi kommer ned og finder morgenmaden frem. Jeg har jo tyvstartet, men hjælper med at få det sidste på bordet.

Vi holder fælles andagt inden dagen begynder. Beder for vores kære i Danmark, for vores menighed i Aalborg og for Soma Biblia. Vivi rydder af, medens jeg går over og gør klar til morgenandagt for alle medarbejderne.

Jeg finder, at Mathayo, vores salgschef, allerede er kommet og har lukket op og fundet bibler og sangbøger frem. Han har ellers en tur på to timer med bus. Vi besøgte ham og hans søde kone og to små drenge 2. påskedag. Det tog over en time at køre derud med bil. Og så er vi stadig ikke ude af storbyen Dar es Salaam.

Medarbejderne leder andagten én uge ad gangen på skift, men listen er ikke blevet fornyet. Så i dag spørger jeg James Sabuni, redaktør i forlagsafdelingen, om at lede os. Det gør han gerne. Stort set alle er kommet til tiden i dag dvs. kl. 7.50. Vi er 21 mennesker. Sikke en dejlig sang der er.

• 

• 

I bønnen bliver der hver dag uden undtagelse bedt for landet med tanke på corona. 53 er nu testet smittede i Tanzania og 3 er døde (to dage efter, da dette indlæg sendes afsted, er tallet steget drastisk til 147 smittede). Først på ugen blev al udenrigsflyvning lukket ned.

Jeg taler lidt med Jens Erik Agerbo efter morgenandagten. Vi har brug for at holde et ledelsesmøde. Med så mange der omgås hinanden hver dag, så vil der opstå udfordringer, og det må vi tage hånd om som ledere, så vi kan bevare en god stemning og et godt fællesskab. Mødet bliver i morgen.

• 

• 

I dag skal jeg tale med den afgående direktør Ole Malmgaard over Skype. Der er stadig nogle ting, han mangler at sætte mig ind i. Men inden da skriver jeg en mail og indkalder de fem ledere (inkl. mig selv) fra DLM og Soma Biblia til mødet i morgen.

Kl. 9.30 ringer jeg til Ole, og på to timer når vi tre af punkterne. Resten tager vi i morgen eftermiddag. Medens jeg taler med Ole, sker der ting og sager uden for, og der er også flere gange folk, der banker på. De får så lige hilst på Ole også.

Midt i det hele er der så en stor lastbil, der bakker ind gennem porten og hen forbi mit vindue. Der er 120 kasser med genanvendelige bind til masaipiger, som skal fragtes til Arusha, hvor et projekt kører under Ruth Bach-Svendsens ledelse sammen med det lokale stift.

Mathayo vil så vide, om den bog, der kom fra trykkeriet i går, også skal sendes til Arusha, for så kan de komme med samme bil, og vi kan spare udgifter. Det ved jeg ikke, om de skal. Vi skal have fat i forlagschefen Philip Bach-Svendsen, som er i DK. Ole ringer til ham, medens vi tager en pause i Skype snakken. Philips svar er, at 500 stk. af den nye andagts bog skal sendes med lastbilen. Det er en oversættelse af en del af Carl Oluf Rosenius’ andagtsbog.

Nå, nu må jeg hellere holde for denne gang. Jeg kunne også have fortalt om medarbejderen, som Vivi og jeg hjalp med nogle penge, fordi han var blevet bestjålet. Eller om Six, der gav mig sin telefon, så jeg lige kunne hilse på en gammel bekendt fra Ulanga (Angela Msita).

Eller om min tur hen til hæveautomaten, så vi kunne få betalt for lønnen til vores hushjælp i første kvartal. Eller om en fødselsdagshilsen på Facebook til min svigerinde. Eller om min mail med forslag til, hvordan vi kan nyindrette butikken i vores afdeling i Mwanza. Eller om de friturestegte bananer jeg nød sammen med Vivi ved fyraften kl. 17.00. Eller …

Vi har det godt. Det giver meget mening at være her. Vi savner vores børn, svigerbørn og børnebørn meget, men vi kan heldigvis tale med dem over Messenger (live) – ligesom mange af jer må gøre det i denne tid med jeres kære og venner.

Jeg har stadig ikke fået Workpermit, det er fortsat et bedeemne. Vivi er meget tæt på at have fået alle sine papirer og officielle registreringsnumre.

Nogle venner i Danmark mindede os om Salme 91 i Bibelen. Den er vi blevet rigtig glade for.

Vivi og Bent

I morges sad der en fugl på vores moskitonet som er rundt om vores terrasse på 1. sal. Den sad og kiggede på os. Da vi spiste frokost, sad der igen en fugl på gitteret uden for vores stuevindue og kiggede ind. Hvem er i voliere, fuglene eller os? Ja, hvordan ser vi verden?

Mange af jer i DK føler nok også, at I er i bur eller i hvert tilfælde er begrænset i jeres muligheder for at udfolde jer. Hvad enten vi er indenfor eller udenfor er vi Guds fantastiske skabninger, og vi er højt elsket.

Vi har det godt og føler os trygge. Vi glæder os over, at jeg, Vivi har fået både arbejdstilladelse og opholdstilladelse nu. Bent har endnu ikke fået nogen af delene Der bliver vasket fingre og sprittet af som aldrig før. Der er ingen, der kommer ind i bogbutikken eller ind på grunden, uden at få vasket fingre eller sprittet hænder.

Når vi tager i supermarkedet, får vi målt om vi har feber og skal spritte hænder. I mange stører forretninger er der vand og sæbe.

I går var vi på White Sand Strandhotel og ville have Brunch buffet, som vi har prøvet et par gange før, men der var stort set ingen gæster. Buffeten var lukket, men vi kunne bestille morgenmad. Derefter ville vi i poolen.

Det var dejligt, men det er specielt at være på et stort flot hotel og være de eneste gæster så nær som én. Vi var hele møllen igennem med måling af temperatur og sprit på fingrene. Vi var der ude sammen med 2 volontører og Margunn og Geir Tore, som skulle rejse til DK/Norge senere på dagen. I skrivende stund er de kommet godt til Danmark.

De officielle tal siger at der er 19 smittede i Tanzania. Alle skoler og højere læreanstalter er lukket. Folk hilser ikke med håndtryk eller kram. Hvis man vil ind i Tanzania, skal man i karantæne i 14 dage for egen regning. I Dar es Salaam sker det på et af strandhotellerne.

Vi prøver at holde fryser og lager vel assorteret i tilfælde af, at vi får forbud mod at gå ud. Lige nu er der ikke noget, der tyder på det. Flytrafik til og fra Tanzania er næsten indstillet. I den anledning blev jeg i skrivende stund ringet op af udenrigsministeriet, hvor de ville vide, om jeg stadigvæk er i TZ, og om jeg ville hjem.

Det havde Bent og jeg nu allerede givet besked om, at vi ikke ville. Der findes en danskerliste på ambassaden, så de kan have et overblik over, hvor mange danskere der er er i Tanzania.

Siden sidst har Bent haft bestyrelsesmøde over Skype med bestyrelsen for Soma Biblia. Det blev et lidt amputeret møde, fordi halvdelen af bestyrelsen ikke var til stede i Dar es Salaam, og mødet blev holdt på ca. 3 timer.

På mødet var vi optaget af rettidig omhu (krisestyring), ikke mindst i forhold til de ansatte medarbejderes situation og sikkerhed, men også i forhold til økonomien. Vi kan allerede mærke en afmatning i salget af litteratur.

Regnskabsåret bliver afsluttet 31. marts, og det betyder, at der er ekstra meget at se til ud over alle de andre ledelsesmæssige ting. Lageret skal tælles op d. 1. april, så nogle af folkene her på hovedkontoret skal ud i de forskellige afdelinger af Soma Biblia og stå for optælling. Bent tager til Mwanza (med fly).

Endnu er der ikke noget forbud mod flyveture i Tanzania. Vi arbejder, mens det er dag, som Jesus siger! Ledelsen har dog besluttet, at bogbilerne ikke må køre ud på bogture, før vi er på den anden side af corona.

Ved morgenandagterne på grunden bliver der bedt meget for Tanzania, LM, alle missionærerne og corona-smitten. Vi er omsluttet af forbøn og kærlighed.

En af vores dejlige medarbejdere

I samarbejde med forlaget Biblica var Bent og jeg til et møde hvor ”Fikia Maisha” blev præsenteret. Der blev holdt flere forskellige taler, hvor de unge og deres udfordringer blev drøftet. Bogen er det ny testamente skrevet på hverdags swahili, og så er der taget forskellige temaer op: sex, porno, penge, forandring, fred, arbejde og skole og meget mere. Der er lavet henvisninger til hvor der står noget om emnet og der er en kort forklaring. Det er skrevet meget forståeligt, og det giver hjælp til, hvordan man som ung kan takle den slags udfordringer.

Vicebiskoppen i den lutherske kirke og en biskop fra en pinse kirke skulle hjælpe hinanden med at klippe sløjfen over og bagefter dele et eksemplar ud til de 150 indbudte gæster. Der var ungdomspræster, præster fra forskellige menigheder og andre ledere af missionsarbejde blandt unge.

Vi fik serveret formiddagskaffe eller chai/breakfast, jeg kom til at sidde over for en ungdomspræst og fik en god snak om ungdomsarbejde. Han underviser i kristendom i 8-10 kl. og i gymnasiet. Her i Tanzania er det de forskellige kirker der står for undervisningen. En gang om ugen er der ”Dini” (religion) i 2 lektioner. Muslimerne samler deres elever, og katolikker og lutherske kristne samler deres.

Jeg spurgte ungdomspræsten, hvad han tænkte, at de unge trængte til at høre, hvis der skal skrives en ny bog til dem. Han nævnte, at de unge har brug for at høre, at de er elskede. ”De sidder hver især med deres mobil og er ensomme.”

I de sidste uger er der blevet delt et hæfte ud på en del skoler i Dar og i Arusha; som hedder Masiha Det er en Manga tegneserie som fortæller om Jesu liv, død og opstandelse. Eleverne har taget godt imod det. I den forbindelse har Philip Bach Svendsen og jeg udarbejdet et undervisningsmateriale, som kristendomslærerne i skolerne kan bruge, når der er Dini på deres skole.

I Danmark hører I vel næsten kun om Corona. Her i Dar er der endnu ingen rapporterede tilfælde af Corona. Der er konstateret et tilfælde i Moshi. Der bliver dog taget visse sikkerhedsforanstaltninger. Folk hilser ikke med håndtryk. Håndvask og håndsprit er i høj kurs.

Ole Malmgaard rejser hjem før tid, fordi han er bange for ikke at kunne komme ud af landet. Bestyrelsesmedlemmerne i SB skulle have været samlet i næste weekend, men mødet bliver på skype. Lige nu er vi lidt påvirket.

Men det gør stort indtryk, når vi får at vide, at nu lukker DK grænserne, og vi får at vide, at der kan ske begrænsninger i lufttrafik, som så kan betyde, at vi ikke kan komme hjem før efter 13. april. Ikke at vi har planer om at rejse. Samtidig kender vi alle personer med lav immunforsvar og ældre som kan blive ramt. Pt. er vi trygge og ved godt mod. Missionssekretæren opfordrede os til at have mad i huset til 14 dage, så det har vi efterkommet ved at supplere det, som vi manglede.

Vi er i Guds gode hånd.

I går og i dag har vi forsøgt at puste lidt ud efter en (især for mig) hektisk første måned i Tanzania. Vi tog en tur til stranden og var ude og handle lidt ind. Derefter var der nogle ting, jeg blev nødt til at ordne på kontoret, og så stod den på afslapning igen i går aftes. Vi fik også talt med og set vores søn Hans og hans familie via WhatsApp.

I dag var vi med vores salgschef til en international gudstjeneste kl. 8.00, hvor han solgte bøger, og Vivi og jeg blev velsignede af en dejlig gudstjeneste med god lovsang og bibelundervisning. De fleste var af afrikansk oprindelse, men alt foregik på engelsk. Mathayo blev tilbage og tog også de næste to gudstjenester med. Soma Biblia (SB) har en del litteratur på engelsk.
Én af lederne af KFS’s arbejde (kristent arbejde blandt studerende) i Dar es Salaam var til stede. Vi talte med hende, og jeg gav hende et gratis eksemplar af min bog på swahili: ’Jenga Daraja’ (= ’Byg bro’ – en bog om hvordan man prædiker evangeliet).
Vi var hjemme igen før klokken blev 10, og så har vi slappet af, indtil jeg her efter kaffen igen måtte på kontoret for at ordne et par ting og skrive dette blogindlæg.
Når jeg ikke kan forstå, at der kun er gået en måned siden vi ankom til Tanzania, skyldes det, at der er sket så utrolig meget. Efter en uge med masser af informationer fra den afgående direktør, Ole Malmgaard, fløj Vivi og jeg til Arusha, hvor Soma Biblias forlagsafdeling ligger tillige med et lokalt SB-bogsalg.
Herefter havde vi en uge i Dar es Salaam, hvor Ole var rejst, og jeg stod med ansvaret. Her var vi bl.a. til vores første gudstjeneste i en luthersk menighed. Præsten havde inviteret mig til at prædike på swahili, så jeg havde præsteskjorte og hvid kjole på. Det var en rigtig god oplevelse, selvom sveden haglede af mig 😊

Så gik turen igen nordpå til DLM-missionærernes og volontørernes årlige retræte syd for Kilimanjaro. Vi kørte sammen med vores gode naboer Hanne og Jens Erik Agerbo, og det var en heldagstur. På vej tilbage havde vi også Simon Nybo Pedersen med, vores bogvolontør i Dar es Salaam.

• 

• 

Tilbage i Dar es Salaam skulle jeg allerede dagen efter flyve til vores afdeling i Mbeya, hvor der var lageroptælling. Her har SB lager, butik og to bogsalgsbiler, og som HR-ansvarlig skulle jeg have samtaler med alle medarbejderne dvs. fem personer. Mathayo var ankommet dagen før. Et sådant besøg kaster en hel del arbejde af sig bagefter.

Efter hjemkomst i torsdags skulle jeg ind og præsenteres for den lutherske biskop i Dar es Salaam sammen med Jens Erik Agerbo. Det blev til to timers rigtig god samtale, hvor vi berørte forskellige emner bl.a. at vi gerne vil have flere tanzaniske skribenter på banen, hvilket han gerne vil hjælpe os med. Det viser sig, at han også er interesseret i fodbold og synes godt om Liverpools træner Jürgen Klopp. Jeg kunne fortælle, at jeg er Liverpool-fan 😊
Vivi er kommet godt i gang med sit arbejde og er ved at skrive nogle ting. Hun har også mødt et par interessant kvinder, der kender til kirkens kvindearbejde og arbejdet med børn og unge.
Jeg har fået afslag på ansøgning om arbejdstilladelse to gange, og nu er der rejst en appelsag. Nye informationer tyder dog på, at der måske er et gennembrud på vej i sagen. Det glædelige er, at Vivi har fået sin arbejdstilladelse! Tag det med i din bøn.

• 

• 

Vi har det godt, har nok at se til, har gode medarbejdere og oplever Guds godhed og omsorg i vores hverdag hernede.
Kærlig hilsen Vivi og Bent

Den aften, da vi kom ud af ankomsthallen i lufthavnen i Dar es Salaam, duggede mine briller, som om jeg kom ind i den varme stue efter en kold gåtur. Alt blev tåget og varmen indhyllede os.

Cikader der larmede, biler der dyttede i det fjerne og larmen af KLM flyet der lettede fra lufthavnen på vej til Amsterdam igen efter at have spyttet sine passagerer ud på tanzanisk jord, alt dette mens brillerne langsomt blev klare igen, og jeg kunne se palmer og Ole Malmgaard der tog imod os.

I 1983, da vi for første gang kom til Tanzania, var der ingen dug, der var ingen aircondition, kun varme, fugt og cikader.

Nu er vi i gang! Fredag eftermiddag overdrager Ole Malmgaard officielt til Bent, og der er kage og sodavand for at byde os velkommen i arbejdet og sige farvel til Ole. Den forgangne uge har været fyldt med læssevis af information for Bents vedkommende. Lidt mindre for mig.

Pige i huset, det er både nyt og gammelt. Hun hedder Vivina og er meget tiltalende. Hun virker til at være meget dygtig. Det bliver spændende at lære hende bedre at kende.

Lørdag flyver vi til Arusha, hvor vi skal være sammen med Ruth og Philip Bach Svendsen og møde Soma Biblias medarbejdere i denne afdeling. Jeg, Vivi, skal sammen med Philip, forlagslederen, lave en plan for mit arbejde i forlaget.

I Soma Biblias bogbutik har de rigtig mange gode bøger. Pt. nærstuderer jeg det materiale, der er udgivet til søndagsskoleundervisning. Mit indtryk er, at der er mange kirker, som ikke prioriterer at købe undervisningsmaterialer til deres børnearbejde.

—

Det er blevet søndag og Bent og jeg sidder i gæstehuset i Arusha og skriver dette blogindlæg færdigt.

Det er dejlig køligt i Arusha i forhold til i Dar es Salaam. I julen 1996 var vi i Arusha. Det er sjovt at gense husene og området.

Vi har mødt gamle venner og bekendte. Et barn vi stod fadder til. I dag er hun 29 år og arbejder hos nogle kinesere lige i nærheden af vores bopæl. Her i Arusha har vi mødet en pige som vi betalte uddannelse for. I dag har hun en universitetsuddannelse og betaler selv for uddannelse af 7 børn, hvoraf kun ét er hendes eget.

Her søndag eftermiddag har Marc Agerbo, volontør, lige fortalt om salg af bøger fra Landcruizeren ved én af kirkerne i formiddags. Nu går vi over til Ruth og Philip til en kop Tanzania-kaffe.

Midt i det hele oplever vi at Guds gamle nåde stadig er ny. Må Gud give os og mennesker i Tanzania klarsyn, så vi ser Guds nåde, som han har vist os i Jesus.

Ja, det er vi om 12 timer. Lige nu har vi pakket 3 ud af 4 kufferter. Og så er der håndbagagen. Spændende om det hele kan være der! Vores luftfragt med 200 kg kommer først om nogle uger/måneder, fordi papirerne endnu ikke er klar i Tanzania. Men vi er kun os selv, så vi skal nok klare os.

Vi ser med stor glæde tilbage på de sidste tre uger. Det har været hårdt arbejde, men den store opbakning, vi har oplevet fra vores menighed, familie og venner har været ret overvældende og en stor opmuntring. Vi er kommet godt igennem det hele uden mén – undtagen ømme muskler. 😊

TAK – for forbøn – for hilsner, mundtlige og skriftlige – for en fantastisk udsendelsesfest – for hjælp med pakning, bagage og flytning – med meget mere!

Nu glæder vi os bare til at komme på plads i vort nye hjem i Dar es Salaam og komme i gang med arbejdet. Vores kollegaer i Tanzania har sammensat et fint velkomstprogram de første to uger. De første to dage skal vi ikke engang tænke på at lave mad. Den nuværende direktør Ole Malmgaard overdrager til Bent den 7. februar.

Den sidste uge har vi haft meget tid sammen med børn, svigerbørn og børnebørn. En rigtig god tid! Men når man elsker hinanden er afsked jo svært.

Vi oplever, også midt i strabadserne, at Guds gode hånd er over os, og vi har tillid til, at det vil den fortsat være.