Bag facaden

Når vi ser facaden på et hus, så danner vi os en forestilling om, hvad der er inden i. Nogle gange bedrager udseendet os, og vi bliver enten skuffede eller overraskede.

På samme måde med mennesker vi kan bevare en facade over for vores medmennesker i et stykke tid, men når man skal arbejde sammen i et fællesskab, vil man efterhånden se ind bag facaden.

For en uge siden kom vi tilbage fra medarbejderseminar. Bag facaden på et medarbejderseminar er der mange bønner til Gud om hans velsignelse. Det var virkelig dejligt at lære nogle flere af de ansatte at kende. For Bent var det selvfølgelig et gensyn. I ugen op til at vi skulle afsted, samledes vi sammen med vores medarbejdere hver dag efter arbejdstid for at bede for seminaret. Det samme gjorde alle de andre medarbejdere rundt i landet. På den måde kunne vi lægge alle ting i Guds hånd. Turen, maden, vandet, helbredet og familien der skulle være hjemme. Gud var med og passede på os, der var ikke nogen, der blev syge. Og turen gik godt, selvom vi fik problemer med vores bagage på taget, som løsnede sig på en af bilerne, fordi det ikke var blevet pakket ordentligt.

Vi var 14 der tog afsted i to biler fra Dar es Salaam. Alt i alt var der 34 medarbejdere afsted på seminar. I Tanzania beder man Gud beskytte en på den tur man skal på. Når alle har sat sig ind, beder chaufføren eller en af de andre en bøn og så begynder turen. I Danmark tænker de fleste ikke på at bede Gud om at passe på dem i trafikken. Der er venstre kørsel i Tanzania. Asfalten bærer præg af tung trafik og varme, som har smeltet asfalten. På billedet oven for holder vi inde midt i Mikumi nationalpark. Der blev snakket om at løven var på vej 😊 De eneste dyr, vi så, var giraffer, elefanter, zebraer, gazeller og aber.

Vi havde nogle fantastiske dage med bibelundervisning, planlægning af salg i en kirke, kundepleje og opdatering af hvad der sker rundt i de forskellige afdelinger. Der var nogen, der skulle præsentere en bog, sådan som de ville gøre det, når de står foran en menighed. Desuden skulle der planlægges tilbud osv. Alt sammen meget aktuelt og gjort på en måde, så de fik mulighed for at grine af sig selv, f.eks. når det gik op for dem, at det tilbud, de havde bekendtgjort, ikke kunne lade sig gøre, fordi der kun var én bog på lager 😊 i den case de havde fået. Vi havde også besøg af vores nye bogvoluntører som for tiden læser sprog i Iringa.

Der er blevet snakket og grinet meget og taget mange billeder.

Hver aften var der mulighed for at fortælle om noget fra Bibelen, som havde gjort indtryk eller en oplevelse. Én fortalte om hvordan Gud havde passet på hende under hendes graviditet. En aften hvor hun havde været til møde i kirken, var hun gået ud, fordi hun trængte til noget frisk luft. Det var mørkt bag ved kirken. Uheldigvis faldt hun lige så lang hun var, og hun blev meget urolig for, hvordan det var gået med barnet. Hun gav sig derfor til at bede, og som hun sagde, så hørte Gud min bøn, og jeg har en dejlig lille dreng nu. En anden kunne fortælle om, hvordan han blev udstødt af familien, da han blev en kristen. Den sidste aften havde vi nadvergudstjeneste, som Bent stod for.

Træstolper stablet højt. Hvad mon dækkene skal?

Her er vi på vej ned af bjerget og til lavlandet. Dette bjerg er frygtet af lastbilchauffører. Der er mange hårnålesving og bjerget er højt.

Efter at vi kom tilbage fra Iringa har det været travle dage for Bent bl.a. med at forberede bestyrelsesmøde, som foregår delvis virtuelt og delvis ansigt til ansigt. Ud over det skal der være ansættelsessamtaler i denne uge. Det er bare så vigtigt at få gode medarbejdere. Hvordan er ansøgerne bag facaden?

Passionsfrugtplanterne er blevet store. Nu venter vi på blomster og frugt bag ved vores hus.

Jordskælv – Stilhed – Travlhed

I sidste uge oplevede Bent sit første jordskælv, det var på 6,0 på richterskalaen og kun 89 km. ude i havet sydøst for Dar es Salaam. Det varede ikke ret længe 4 sec. Men det var meget ubehageligt, det føltes som om cementgulvet var blevet flydende og lamperne gyngede. Vi sad sammen med vores naboer og hørte en prædiken på nettet, da det pludselig begyndte som en buldren og huset knagede, mens det hele gyngede. Der er ingen ødelæggelser her, men det siges at huse, der var dårligt bygget og som lå tættere på epicenter faldt sammen. Øen Mafia blev berørt  

Den blå plet er Dar es Salaam
Dagen efter d. 13/8 var der et jordskælv på 5,0,
107 km ude i havet. Det mærkede vi ikke.

Gud mødte Elias i den stille sagte susen ikke i jordskælvet og ikke i stormen. I den sidste uge har jeg arbejdet med tekster fra 1. Kongebog som handler om Elias og hans profet-arbejde. Jeg er ved at lave et studiemateriale til unge om forskellige bibelske personer, og hvad vi kan lære af dem. Hvad kan mennesker, som vi ser beskrevet i Bibelen lære os om vores tackling af hverdagen.

Buskene ved vores hoveddør blev skåret ned for cirka 14 dage siden. Nu har de allerede store nye skud. Jeg bliver gang på gang overrasket over så hurtigt alting gror.

Kirkerne / menighederne vokser, og det er derfor vigtigt at give mulighed for at købe bøger og sørge for oplæring. Mine buske vokser heller ikke, hvis de ikke får vand og gødning.

Soma Biblia er nu igen kommet op på samme indtægt som før Corona nedlukning. På årsbasis sælger vi omkring 700.000 bibler. Som Bent sagde den anden aften ”Der er et umætteligt marked for Bibler”. Lige nu er der en container på vej med sangbøger og lommekalendere med bibellæseplan. Det drejer sig om 48.000 sangbøger og 7000 kalendere.

Sangbogen som bliver brugt i de lutherske kirker

Bent har over et stykke tid ligget i forhandlinger om trykning af en swahili / engelsk bibel. Det er en bibel, som er teksttro, men har et mere nutidigt sprog, end det vi har i den autoriserede udgave. Det ser ud som om, at aftalen er ved at være på plads. Ellers går der også en del tid med møder, skrivning af referater og e-mail kommunikation. En anden ting er vores medarbejder seminar, som skal afholdes i Iringa d. 9-12 september. Bent skal bl.a. undervise, så der er en del at forberede.

Her er kalenderen fra i år. ”Læs Bibelen hver dag i 2020”, står der på forsiden.

De sidste tre søndage har vi besøgt tre meget forskellige kirker. Vi er på udkik efter en menighed, hvor vi tænker, vi gerne vil høre til. I kirkerne holder man stadigvæk afstand, spritter hænder og undlader at give hånd, når man hilser.

Før vi var hjemme på ferie i juli måned, havde vi haft online gudstjeneste i over 3 måneder sammen med vores kollegaer her på grunden, så det er først nu, vi skal have fundet en menighed, og det er ikke så enkelt. Bent kommer også til at bruge tid og søndage på at prædike i forskellige kirker. Derfor kan det være svært at få et tæt tilhørsforhold.

En af de kirker vi har besøgt

I alle tre kirker var vi de eneste hvide. Det er er rige kirker med mange kirkegængere. Det er helt anderledes, end de gudstjenester vi var vandt til i vores tid i Ulanga. Tanzania er et land med store kontraster også i dag. Nogle af de rige kirker har missionsprojekter i udkanten af Dar es Salaam, hvor de hjælper med at bygge kirker og få gang i nye menigheder.

Jeg kommer til at tænke på jordbær planter som sender stiklinger ud.

2020 og 4040

Jubilæum… Lidt tal sjov… Bryllupsdag…

Det har været en meget begivenhedsrig måned. Der er ikke kommet noget blogindlæg, så det må jeg se at få gjort noget ved.

D. 1/7 havde Bent været ansat i Luthersk Mission i 40 år. Det blev fejret sammen med arbejdskollegaer og venner fra før og nu. Det foregik i bedste Tanzania stil. Tanzaniere elsker at holde fest. Det gør vi også!  Der skal gøres noget ud af påklædning, mad og omgivelser. Vores tanzaniske rådgiver på festen mente bestemt, at vi skulle have syet nyt tøj.

Vi holdt fest for medarbejderne på grunden. Desuden blev der sendt penge til alle afdelinger af Soma Biblia så de også kunne tage del i festlighederne. 

Om aftenen fortsatte festlighederne med middags buffet på et hotel. Vi havde inviteret arbejdspartnere, nære kollegaer og gamle kollegaer fra Ulanga-tiden og vores nære venner herude.  

Tidligere biskop Mwambungu og vicebiskop Kyelula fra Ulanga og sognepræst Hogohogo

Vi fik mange dejlige hilsner. Blandt andet læste Hanne Agerbo et brev op fra Luthersk Misison.

Det blev en fantastisk dag og aften selvom tidsplanen ikke holdt 😉

De store gryder var fundet frem

Ved alle mulige fester er det blevet normalt at skære kage og made hinanden, samarbejdspartnere, ægtepar osv. Ved festen på Soma Biblias grund var der også blevet købt en kage, som Bent og jeg skulle skære for. Det var som at skære bryllupskage. Nogle af medarbejderne begyndte at lave mad dagen før, og det var virkelig dejlig mad😊

Kagen til om aftenen var en kransekage, som jeg selv havde bagt.

Både Luthersk Mission og Soma Biblia gav os et tilskud til at holde jubilæumsfesten. 

Det er meget specielt at tænke tilbage på 40 års arbejdsopgaver. Alle glæder og sorger. Små og store oplevelser og alle de almindelige hverdage. Vi er fyldt af stor taknemlighed og glæde.

Et af børnebørnene havde lavet dette flotte banner

Få dage efter festen kunne vi rejse til Danmark på ferie. Hvor vi skulle være sammen med vores børn, svigerbørn og børnebørn. Efter modtagelsen i lufthavnen havde vi valgt at få taget en test for Corona. Den var heldigvis negativ. 

I Danmark blev der tid til en fest mere, men på en meget mere afslappet måde. Den blev fejret sammen med børn, svigerbørn og børnebørn. Tøjet blev ganske vist brugt igen. Vi havde 40-års bryllupsdag. Rubin bryllup. Det er mange år at leve sammen i, og vi har igennem alle årene oplevet, at Gud har været og er med i vores hverdag. 

Som en sagde for nylig ”utroligt at 2 kan blive til så mange”

Vi er tilbage i Dar es Salaam igen. Temperaturforskellen er heldigvis ikke så stor på denne årstid.

Vores bagage, som vi har ventet på i 5 måneder, er nu kommet, og vi har fået pakket den og vores kufferter ud efter vores ferie. Det var meget spændende at pakke ud og se, hvad vi i januar syntes var vigtigt at få med til Tanzania. Det hele var kommet godt frem på nær et enkelt billede, hvor glasset var knust. Jeg synes, det er lidt utroligt, at der ikke er sket mere, når man ser hvordan bagage bliver behandlet.

Der er et nyt indkøbscenter lige overfor Soma Biblia. Jeg var der inde i april, og jeg var den eneste kunde!! Supermarkedet var endnu ikke åbnet. I dag var jeg igen derovre, og nu var der en del flere mennesker. Supermarkedet er blevet åbnet, så vi behøver ikke mere at starte bilen for at købe ind. Det er som om, at livet langsomt vender tilbage efter Corona nedlukningen.

Hvis nogen sidder med spørgsmålet, om mine passionsfrugter gror – så ser I svaret her. De trives fint. Jeg glæder mig til blomster og frugter.

Vi trives også i opgavernes udfordringer og alsidighed.

Kamel Olie

For en uge siden var Bent og jeg en tur i Iringa for at besøge Soma Biblias bog butik i Iringa. Hanne og Jens Erik var med for at ordne nogle af de ting som en DLM teamleder skal ordne.

Det var rigtig dejligt at komme væk fra Dar es Salaam i 4 dage. Det var meget koldt i Iringa som ligger oppe i bjergene. Det kan sammenlignes med temperaturen i DK om sommeren 😊

Inden man kører op i bjergene, kører man langs Great Ruaha floden. Det syn der mødte os, da vi kom til floden, var voldsomt. Aldrig har der været så store ødelæggelser på bredden af floden i alle de år, hvor vi kørte til Iringa for at aflevere eller hente børnene på kostskolen. Flere steder var der lagt klippeblokke i vejsiden og ved forskellige broer for at stabilisere vejsiden.

Vandets magt er fuldstændig utrolig. Det er vildt mange kubikmeter vand, der er løbet og løber igennen denne flod. Landskabet var blevet helt anderledes.

Tirsdag morgen mødtes Bent og jeg med medarbejderne i bogbutikken. Det var dejligt at lære dem at kende. Bent skulle stå for status opgørelse, og jeg ville gerne lave nogle interviews med medarbejderne. De ville komme ud til mig på den tidligere Danske Skole dagen efter i en bajaji. Det blev nogle gode interviews og i skrivende stund er det første blevet lagt op på Soma Biblias hjemmeside.

Bajaji

Der er tre medarbejdere. Lederen af butikken hedder Elia Mhando. Han har været ansat i 33 år og var muslim, da han begyndte at sælge bøger for Soma Biblia. Gennem bibelstudie, hvor Gud mødte ham med sit ord og ved sin Ånd, blev han en kristen. Elia mødte meget modstand fra familie og tidligere trosfæller, som ville have ham tilbage til islam. Hans forældre forstødte ham. De har dog med tiden tilladt ham at fortælle om sin tro, men de står fast på deres. Han har valgt, at når de har behov for hjælp, så hjælper han dem hurtigst muligt for på den måde at vise Jesu kærlighed.

Elia foran bogbutikken

Det var hyggeligt at være i Iringa igen efter 8 år. Jeg fik mulighed for at gå lidt i forretninger og en tur på markedet. Det var gammelkendt fra den tid, hvor vi havde børn på kostskolen for over 23 år siden, selvom der selvfølgelig er nye forretninger nu.

Det er dejlige smilende medarbejdere: Elia, Emma og Letesi sammen med Bent efter end arbejde

I Iringa hyggede vi os også med de andre missionærer og volontører. Det er godt at kunne spille spil og få grinet sammen. Det var helt uvant at have trøje og sokker på for ikke at fryse.

Både på turen derop og hjem kørte vi kl. 4.30 + – 5 minutter. Det gjorde vi, fordi vi ville undgå de værste bilkøer. Vi gjorde det på 9 timer, der var desværre ikke mange dyr at se, da græsset var højt i Mikumi dyrepark, som vi kørte igennem.

På vejen hjem skulle vi have diesel på. Hvorfor kamel olie skulle være bedre ved jeg ikke. 😊

For Bents vedkommende er ugen efter hjemkomst gået med at få forskellige aftaler på plads og bestyrelsesmøde over Skype. Desuden er der i øjeblikket revision af regnskabet.

En Vellugt for Gud

Da det var Mors dag, var der nogle af børnene der sendte penge, så jeg kunne købe blomster. Bent og jeg kørte afsted og fandt nogle steder langs med vejen, hvor der er plantet stiklinger og større planter i plastik spande. Der var blomster i alle mulige farver, så det var ret svært at vælge, hvad der lige kunne passe på vores terrasse. Vi købte forskellige planter og manglede bare at få købt nogle lerkrukker, som vi måtte et andet sted hen for at købe. Der var krukker i alle størrelser fra kop størrelse til krukker så store, at jeg kunne sidde i dem.

Pludselig så jeg en slyngplanteagtig blomst med lyserøde blomster i store klaser. Den måtte jeg simpelthen have med hjem, den passede lige til at kunne lave lidt skygge og lyse op. Den unge mand, der passede forretningen, var i tvivl om priserne og ringede til ”Mama” mindst 4 gange. (Mama kan være alt fra mor til arbejdsgiver). Vi betalte og han bar planten hen til bilen, mens jeg købte kartofler.

Da, vi kørte hjem, undrede jeg mig over, at det lugtede af løg i bilen, men tænkte at der måske var kommet et løg med i posen med kartofler. Tilbage på grunden, hvor jeg duftede til den smukke plante, opdagede jeg, at det var blomsten, der lugtede af løg. Den får ikke lov til at komme op på vores terrasse, den er ikke en vellugtende blomst!

Det har fået mig til at tænke på et skriftsted fra Bibelen, 2. Kor 2,15 hvor der står noget om, at som kristen er jeg en vellugt for Gud. Duften skal være med til at pege på, at Gud elsker os så højt, at han sendte sin søn Jesus for at frelse os. Når mennesker ser på mig, ser de så en fantastisk blomst og trækker sig bort, når de opdager, at jeg lugter af løg eller ser de Guds kærlighed?

Hvorfor er vi stadigvæk i Tanzania? Kan vi arbejde?

Vi kan ikke rejse rundt i landet. Vi er bundet til mest at være på grunden. Det kan man godt blive lidt kulret af. Jeg kan stadigvæk skrive, redigere og læse bøger, som andre gerne vil have Soma Biblia til at sælge i butikken. Jeg kan også planlægge og forberede interviews og undervisning til senere. Pt. er medarbejderne på forlaget spredt. Philip Bach Svendsen, som er forlagsleder, er i Danmark, Cathbert, som er layouter, er i Arusha. James Sabuni og jeg er redaktører og sidder på samme kontor. Vi mødes alle en gang imellem på Skype.

Bent tog lige et billede af os.

Bent har stadigvæk nok at se til med ledelsen af Soma Biblia. Lige nu skal der laves nye aftaler om at få trykt sangbøger, og for nogle uger siden var det en Bibel på kombineret swahili og engelsk. Vi får mange bøger trykt i Kina, men der bliver også trykt forskellige ting i Dar es Salaam. I sidste uge fik Bent en rundvisning på et trykkeri her i Dar es Salaam. Da jeg spurgte til, hvordan det så ud. Svarede Bent: ”Alt for mange maskiner på alt for lidt plads og ingen udsugning”.

Vores hjem bliver holdt rent og pænt af vores hushjælp Vivina. Hun bager boller m.m.

Hun kommer hver dag. Her er hun ved at lægge tøj sammen.

Endnu er ingen af vores medarbejdere blevet syge af Corona. Vi be’r om, at det må blive ved med at være sådan.

Muezzinen (Muaddhin) kalder til bøn i moskeen og solen er ved at gå ned, så jeg vil slutte nu og lave noget aftensmad.

Passionsfrugt lærdom

Hurra nu er arbejdstilladelse og opholdstilladelse på plads for os begge. Bents kom kun nogle få dage før hans business visa udløb. Vi gav kage til alle medarbejdere på grunden i den anledning.

Vi har nu været her i 3 måneder og har det godt. Det er meningsfuldt at være her.

Jeg sidder på vores terrasse på 1. sal med benene oppe og vores nye ventilator blæser luft på mig. Jeg skal prøve at samle op på, hvad der er sket siden sidst, vi skrev på bloggen.

Der er virkelig mange forskellige træer rundt omkring på grunden. Blomstertræer/buske der står med hvide eller gule blomster, og høje kokospalmer med nødder i klaser og tørre grene der hænger ned. Vi har jævnligt en mand til at klatre op og tager nødder og tørre grene ned. Hvis ikke vi gør det, kan vi risikere at få en nød eller en gren i hovedet. Lige inden det begynder at regne, kan det godt blæse op og så hører vi jævnligt et bump.

Lige ud for mig er der et ”Makungu” træ. Ifølge ordbogen er det et indisk mandeltræ – så blev jeg så klog. Det er et godt skyggetræ, og dem har vi flere af på grunden.

Banan palmerne står og vipper med deres flossede blade i vinden. Det er skønt, at der er noget grønt at se på, når vi ikke kommer så meget uden for grunden. Bag ved bananpalmerne er der et mangotræ.

I fredags d.1. maj var det fridag her i landet. Vi benyttede fridagen til at gå en tur rundt i nærområdet sammen med Jens Erik. Det var dejligt at få rørt sig og set lidt andet end området her. Vi var inde på et motionscenter med swimmingpool, hvor der også var adgang til stranden. Det er ikke tilrådeligt at bade i havet her på grund af forskellige udløb – muligvis med kloakvand. På trods af det var det dejligt at være på stranden. Det ligger 1½ km herfra. For at komme ind og se det skulle vi have vasket hænder i klorvand 😊 Inden vi var hjemme igen, havde vi gået 5½ km.

I det offentlige rum skal vi have mundbind på, når vi møder folk. Her er min taget ned på hagen. Det er regntid, og der kom regn senere på dagen.

Den sidste uge har jeg siddet alene på forlagskontoret, fordi James Sabuni har haft travlt med at gøre konvolutter og kasser klar til at forsende det kristne tidsskrift ”Riziki”, som han redigerer. Der udkommer 4 tidsskrifter om året. Dette nummer handler om lederskab, valg og demokrati. Der skal være valg til efteråret. Det er ellers dejligt at være 2 på kontoret, så er der lige en, jeg kan spørge om en formulering eller et ord. Jeg har også nogle gode ordbøger. Pt. er jeg i gang med bibelstudiemateriale til unge.

De sidste par måneder har jeg haft passionsfrugtkerner til spiring. Jeg havde stillet krukken i vores overdækkede udekøkken, så den kunne få lys og ikke få for voldsom sol. I sidste uge bad jeg havefolkene om at plante dem ud. Vi blev enige om et godt sted op ad en mur. Da jeg kom og så til arbejdet, havde de taget nogle andre planter, end dem jeg havde sat til spiring. Da jeg spurgte, hvad grunden var, fik jeg at vide, at dem, jeg havde plantet, ikke havde modstandskraft til at komme ud og stå i sol og regn. Jeg havde passet for meget på dem. Hvad kan jeg så lære af det?

I vores liv kan der være meget, vi gerne vil beskyttes imod. Vi vil måske skærme vores børn og andre fra det, som er svært eller udfordrende. Passionsfrugtplanterne kan være et billede på, at vi skal ud og møde lidt modstand for at kunne klare os i livet. Gud lader os også møde forskellige ting, som er udfordrende og måske uforståelige, men som Bent og jeg ofte har oplevet, så slipper Jesus os ikke. Han er med os hver dag.

En hel “almindelig” dag

Det almindelige består i, at ingen dage er ens. Man kan aldrig helt vide, hvad der kommer til at ske. Det gjaldt også dagen i dag onsdag d. 15. april. Det gør livet her spændende og alsidigt.

”Dagen” begynder alt for tidligt. Jeg vågner kl. 3.45 ved lyden af alarmen ovre fra kontorbygningerne. Inden jeg når at komme til mig selv, få tøj på og komme ned og ud, så har alarmen deaktiveret sig selv. Nu er jeg så lysvågen!

Jeg går en runde og tjekker. Der er ikke noget at se. Vagtmændene har heller ikke set noget. Det er formentlig et firben, der har aktiveret den. Vagtselskabet plejer at være her kort tid efter, og det var de også denne gang.

En af nattevagterne

Vivi og jeg har før oplevet at overhøre alarmen. Det er, når vi sover med aircondition tændt og vinduerne lukkede. Men nu er regntiden begyndt og temperaturen er faldet lidt. Så sover vi med åbne vinduer og viften tændt i loftet.

Jeg er vågnet op med hovedpine og opgiver ret hurtigt at falde i søvn igen. Jeg står op, vasker hår, går ned i køkkenet og finder noget yoghurt frem. I et nærliggende supermarked kan vi købe en rigtig god yoghurt – i fem liters spande 😊

Jeg smuldrer noget rugbrød på. Vivi har lavet surdej og bager rugbrød, dejligt. Lidt sukker og jordnødder kommer der også på. Det er jo bedst at spise noget sammen med pillerne.

Så stener jeg lidt på YouTube. Ligger lidt på sofaen, beder, døser lidt hen. Vivi kommer ned og finder morgenmaden frem. Jeg har jo tyvstartet, men hjælper med at få det sidste på bordet.

Vi holder fælles andagt inden dagen begynder. Beder for vores kære i Danmark, for vores menighed i Aalborg og for Soma Biblia. Vivi rydder af, medens jeg går over og gør klar til morgenandagt for alle medarbejderne.

Mathayo og Gloria med Joseph og Daniel

Jeg finder, at Mathayo, vores salgschef, allerede er kommet og har lukket op og fundet bibler og sangbøger frem. Han har ellers en tur på to timer med bus. Vi besøgte ham og hans søde kone og to små drenge 2. påskedag. Det tog over en time at køre derud med bil. Og så er vi stadig ikke ude af storbyen Dar es Salaam.

Medarbejderne leder andagten én uge ad gangen på skift, men listen er ikke blevet fornyet. Så i dag spørger jeg James Sabuni, redaktør i forlagsafdelingen, om at lede os. Det gør han gerne. Stort set alle er kommet til tiden i dag dvs. kl. 7.50. Vi er 21 mennesker. Sikke en dejlig sang der er.

I bønnen bliver der hver dag uden undtagelse bedt for landet med tanke på corona. 53 er nu testet smittede i Tanzania og 3 er døde (to dage efter, da dette indlæg sendes afsted, er tallet steget drastisk til 147 smittede). Først på ugen blev al udenrigsflyvning lukket ned.

Jeg taler lidt med Jens Erik Agerbo efter morgenandagten. Vi har brug for at holde et ledelsesmøde. Med så mange der omgås hinanden hver dag, så vil der opstå udfordringer, og det må vi tage hånd om som ledere, så vi kan bevare en god stemning og et godt fællesskab. Mødet bliver i morgen.

I dag skal jeg tale med den afgående direktør Ole Malmgaard over Skype. Der er stadig nogle ting, han mangler at sætte mig ind i. Men inden da skriver jeg en mail og indkalder de fem ledere (inkl. mig selv) fra DLM og Soma Biblia til mødet i morgen.

Kl. 9.30 ringer jeg til Ole, og på to timer når vi tre af punkterne. Resten tager vi i morgen eftermiddag. Medens jeg taler med Ole, sker der ting og sager uden for, og der er også flere gange folk, der banker på. De får så lige hilst på Ole også.

Udenfor mit vindue er havefolkene gået i gang med at plante blomster. De har lavet et bed hen langs husmuren. Det er blevet rigtig fint. Jeg tror Hanne Agerbo har en finger med i spillet, for hun er henne og inspicere på et tidspunkt.

Midt i det hele er der så en stor lastbil, der bakker ind gennem porten og hen forbi mit vindue. Der er 120 kasser med genanvendelige bind til masaipiger, som skal fragtes til Arusha, hvor et projekt kører under Ruth Bach-Svendsens ledelse sammen med det lokale stift.

Mathayo vil så vide, om den bog, der kom fra trykkeriet i går, også skal sendes til Arusha, for så kan de komme med samme bil, og vi kan spare udgifter. Det ved jeg ikke, om de skal. Vi skal have fat i forlagschefen Philip Bach-Svendsen, som er i DK. Ole ringer til ham, medens vi tager en pause i Skype snakken. Philips svar er, at 500 stk. af den nye andagts bog skal sendes med lastbilen. Det er en oversættelse af en del af Carl Oluf Rosenius’ andagtsbog.

Nå, nu må jeg hellere holde for denne gang. Jeg kunne også have fortalt om medarbejderen, som Vivi og jeg hjalp med nogle penge, fordi han var blevet bestjålet. Eller om Six, der gav mig sin telefon, så jeg lige kunne hilse på en gammel bekendt fra Ulanga (Angela Msita).

Eller om min tur hen til hæveautomaten, så vi kunne få betalt for lønnen til vores hushjælp i første kvartal. Eller om en fødselsdagshilsen på Facebook til min svigerinde. Eller om min mail med forslag til, hvordan vi kan nyindrette butikken i vores afdeling i Mwanza. Eller om de friturestegte bananer jeg nød sammen med Vivi ved fyraften kl. 17.00. Eller …

Vi har det godt. Det giver meget mening at være her. Vi savner vores børn, svigerbørn og børnebørn meget, men vi kan heldigvis tale med dem over Messenger (live) – ligesom mange af jer må gøre det i denne tid med jeres kære og venner.

Jeg har stadig ikke fået Workpermit, det er fortsat et bedeemne. Vivi er meget tæt på at have fået alle sine papirer og officielle registreringsnumre.

Nogle venner i Danmark mindede os om Salme 91 i Bibelen. Den er vi blevet rigtig glade for.

Vivi og Bent

Hvordan ser vi verden?

I morges sad der en fugl på vores moskitonet som er rundt om vores terrasse på 1. sal. Den sad og kiggede på os. Da vi spiste frokost, sad der igen en fugl på gitteret uden for vores stuevindue og kiggede ind. Hvem er i voliere, fuglene eller os? Ja, hvordan ser vi verden?

Mange af jer i DK føler nok også, at I er i bur eller i hvert tilfælde er begrænset i jeres muligheder for at udfolde jer. Hvad enten vi er indenfor eller udenfor er vi Guds fantastiske skabninger, og vi er højt elsket.

Vi har det godt og føler os trygge. Vi glæder os over, at jeg, Vivi har fået både arbejdstilladelse og opholdstilladelse nu. Bent har endnu ikke fået nogen af delene Der bliver vasket fingre og sprittet af som aldrig før. Der er ingen, der kommer ind i bogbutikken eller ind på grunden, uden at få vasket fingre eller sprittet hænder.

Når vi tager i supermarkedet, får vi målt om vi har feber og skal spritte hænder. I mange stører forretninger er der vand og sæbe.

I går var vi på White Sand Strandhotel og ville have Brunch buffet, som vi har prøvet et par gange før, men der var stort set ingen gæster. Buffeten var lukket, men vi kunne bestille morgenmad. Derefter ville vi i poolen.

Det var dejligt, men det er specielt at være på et stort flot hotel og være de eneste gæster så nær som én. Vi var hele møllen igennem med måling af temperatur og sprit på fingrene. Vi var der ude sammen med 2 volontører og Margunn og Geir Tore, som skulle rejse til DK/Norge senere på dagen. I skrivende stund er de kommet godt til Danmark.

De officielle tal siger at der er 19 smittede i Tanzania. Alle skoler og højere læreanstalter er lukket. Folk hilser ikke med håndtryk eller kram. Hvis man vil ind i Tanzania, skal man i karantæne i 14 dage for egen regning. I Dar es Salaam sker det på et af strandhotellerne.

Vi prøver at holde fryser og lager vel assorteret i tilfælde af, at vi får forbud mod at gå ud. Lige nu er der ikke noget, der tyder på det. Flytrafik til og fra Tanzania er næsten indstillet. I den anledning blev jeg i skrivende stund ringet op af udenrigsministeriet, hvor de ville vide, om jeg stadigvæk er i TZ, og om jeg ville hjem.

Det havde Bent og jeg nu allerede givet besked om, at vi ikke ville. Der findes en danskerliste på ambassaden, så de kan have et overblik over, hvor mange danskere der er er i Tanzania.

Siden sidst har Bent haft bestyrelsesmøde over Skype med bestyrelsen for Soma Biblia. Det blev et lidt amputeret møde, fordi halvdelen af bestyrelsen ikke var til stede i Dar es Salaam, og mødet blev holdt på ca. 3 timer.

På mødet var vi optaget af rettidig omhu (krisestyring), ikke mindst i forhold til de ansatte medarbejderes situation og sikkerhed, men også i forhold til økonomien. Vi kan allerede mærke en afmatning i salget af litteratur.

Regnskabsåret bliver afsluttet 31. marts, og det betyder, at der er ekstra meget at se til ud over alle de andre ledelsesmæssige ting. Lageret skal tælles op d. 1. april, så nogle af folkene her på hovedkontoret skal ud i de forskellige afdelinger af Soma Biblia og stå for optælling. Bent tager til Mwanza (med fly).

Endnu er der ikke noget forbud mod flyveture i Tanzania. Vi arbejder, mens det er dag, som Jesus siger! Ledelsen har dog besluttet, at bogbilerne ikke må køre ud på bogture, før vi er på den anden side af corona.

Ved morgenandagterne på grunden bliver der bedt meget for Tanzania, LM, alle missionærerne og corona-smitten. Vi er omsluttet af forbøn og kærlighed.

En af vores dejlige medarbejdere

Lancering af en ny bog til unge

I samarbejde med forlaget Biblica var Bent og jeg til et møde hvor ”Fikia Maisha” blev præsenteret. Der blev holdt flere forskellige taler, hvor de unge og deres udfordringer blev drøftet. Bogen er det ny testamente skrevet på hverdags swahili, og så er der taget forskellige temaer op: sex, porno, penge, forandring, fred, arbejde og skole og meget mere. Der er lavet henvisninger til hvor der står noget om emnet og der er en kort forklaring. Det er skrevet meget forståeligt, og det giver hjælp til, hvordan man som ung kan takle den slags udfordringer.

Vicebiskoppen i den lutherske kirke og en biskop fra en pinse kirke skulle hjælpe hinanden med at klippe sløjfen over og bagefter dele et eksemplar ud til de 150 indbudte gæster. Der var ungdomspræster, præster fra forskellige menigheder og andre ledere af missionsarbejde blandt unge.

Vi fik serveret formiddagskaffe eller chai/breakfast, jeg kom til at sidde over for en ungdomspræst og fik en god snak om ungdomsarbejde. Han underviser i kristendom i 8-10 kl. og i gymnasiet. Her i Tanzania er det de forskellige kirker der står for undervisningen. En gang om ugen er der ”Dini” (religion) i 2 lektioner. Muslimerne samler deres elever, og katolikker og lutherske kristne samler deres.

Jeg spurgte ungdomspræsten, hvad han tænkte, at de unge trængte til at høre, hvis der skal skrives en ny bog til dem. Han nævnte, at de unge har brug for at høre, at de er elskede. ”De sidder hver især med deres mobil og er ensomme.”

I de sidste uger er der blevet delt et hæfte ud på en del skoler i Dar og i Arusha; som hedder Masiha Det er en Manga tegneserie som fortæller om Jesu liv, død og opstandelse. Eleverne har taget godt imod det. I den forbindelse har Philip Bach Svendsen og jeg udarbejdet et undervisningsmateriale, som kristendomslærerne i skolerne kan bruge, når der er Dini på deres skole.

I Danmark hører I vel næsten kun om Corona. Her i Dar er der endnu ingen rapporterede tilfælde af Corona. Der er konstateret et tilfælde i Moshi. Der bliver dog taget visse sikkerhedsforanstaltninger. Folk hilser ikke med håndtryk. Håndvask og håndsprit er i høj kurs.

Ole Malmgaard rejser hjem før tid, fordi han er bange for ikke at kunne komme ud af landet. Bestyrelsesmedlemmerne i SB skulle have været samlet i næste weekend, men mødet bliver på skype. Lige nu er vi lidt påvirket.

Men det gør stort indtryk, når vi får at vide, at nu lukker DK grænserne, og vi får at vide, at der kan ske begrænsninger i lufttrafik, som så kan betyde, at vi ikke kan komme hjem før efter 13. april. Ikke at vi har planer om at rejse. Samtidig kender vi alle personer med lav immunforsvar og ældre som kan blive ramt. Pt. er vi trygge og ved godt mod. Missionssekretæren opfordrede os til at have mad i huset til 14 dage, så det har vi efterkommet ved at supplere det, som vi manglede.

Vi er i Guds gode hånd.

Én måned, der føles som to!

I går og i dag har vi forsøgt at puste lidt ud efter en (især for mig) hektisk første måned i Tanzania. Vi tog en tur til stranden og var ude og handle lidt ind. Derefter var der nogle ting, jeg blev nødt til at ordne på kontoret, og så stod den på afslapning igen i går aftes. Vi fik også talt med og set vores søn Hans og hans familie via WhatsApp.

Ved stranden 10 minutters kørsel væk

I dag var vi med vores salgschef til en international gudstjeneste kl. 8.00, hvor han solgte bøger, og Vivi og jeg blev velsignede af en dejlig gudstjeneste med god lovsang og bibelundervisning. De fleste var af afrikansk oprindelse, men alt foregik på engelsk. Mathayo blev tilbage og tog også de næste to gudstjenester med. Soma Biblia (SB) har en del litteratur på engelsk.
Én af lederne af KFS’s arbejde (kristent arbejde blandt studerende) i Dar es Salaam var til stede. Vi talte med hende, og jeg gav hende et gratis eksemplar af min bog på swahili: ’Jenga Daraja’ (= ’Byg bro’ – en bog om hvordan man prædiker evangeliet).
Vi var hjemme igen før klokken blev 10, og så har vi slappet af, indtil jeg her efter kaffen igen måtte på kontoret for at ordne et par ting og skrive dette blogindlæg.
Når jeg ikke kan forstå, at der kun er gået en måned siden vi ankom til Tanzania, skyldes det, at der er sket så utrolig meget. Efter en uge med masser af informationer fra den afgående direktør, Ole Malmgaard, fløj Vivi og jeg til Arusha, hvor Soma Biblias forlagsafdeling ligger tillige med et lokalt SB-bogsalg.
Herefter havde vi en uge i Dar es Salaam, hvor Ole var rejst, og jeg stod med ansvaret. Her var vi bl.a. til vores første gudstjeneste i en luthersk menighed. Præsten havde inviteret mig til at prædike på swahili, så jeg havde præsteskjorte og hvid kjole på. Det var en rigtig god oplevelse, selvom sveden haglede af mig 😊

Så gik turen igen nordpå til DLM-missionærernes og volontørernes årlige retræte syd for Kilimanjaro. Vi kørte sammen med vores gode naboer Hanne og Jens Erik Agerbo, og det var en heldagstur. På vej tilbage havde vi også Simon Nybo Pedersen med, vores bogvolontør i Dar es Salaam.

Tilbage i Dar es Salaam skulle jeg allerede dagen efter flyve til vores afdeling i Mbeya, hvor der var lageroptælling. Her har SB lager, butik og to bogsalgsbiler, og som HR-ansvarlig skulle jeg have samtaler med alle medarbejderne dvs. fem personer. Mathayo var ankommet dagen før. Et sådant besøg kaster en hel del arbejde af sig bagefter.

Solnedgang ved Mbeya

Efter hjemkomst i torsdags skulle jeg ind og præsenteres for den lutherske biskop i Dar es Salaam sammen med Jens Erik Agerbo. Det blev til to timers rigtig god samtale, hvor vi berørte forskellige emner bl.a. at vi gerne vil have flere tanzaniske skribenter på banen, hvilket han gerne vil hjælpe os med. Det viser sig, at han også er interesseret i fodbold og synes godt om Liverpools træner Jürgen Klopp. Jeg kunne fortælle, at jeg er Liverpool-fan 😊
Vivi er kommet godt i gang med sit arbejde og er ved at skrive nogle ting. Hun har også mødt et par interessant kvinder, der kender til kirkens kvindearbejde og arbejdet med børn og unge.
Jeg har fået afslag på ansøgning om arbejdstilladelse to gange, og nu er der rejst en appelsag. Nye informationer tyder dog på, at der måske er et gennembrud på vej i sagen. Det glædelige er, at Vivi har fået sin arbejdstilladelse! Tag det med i din bøn.

Vi har det godt, har nok at se til, har gode medarbejdere og oplever Guds godhed og omsorg i vores hverdag hernede.
Kærlig hilsen Vivi og Bent