5 kasser bøger – 5 liter desinfektion – 500 ansigtsmasker

Forberedelser til næste Fikia Maisha seminar i Iringa. Det er nu blevet nødvendigt, at vi sørger for beskyttelse for deltagerne på åbningsmødet og til seminarerne. På billedet er der også en kasse med diplomer til deltagerne.

Der kom til at gå længere tid inden, jeg kunne skrive denne blog, end jeg havde troet. Vi havde en fantastisk uge med forberedelser og til afvikling af åbningsmøde og seminar. Desværre fik jeg påvist Corona nogle få dage efter, at jeg var kommet hjem. Jeg er endnu ikke ude af isolation endnu, og kræfterne kommer langsomt tilbage.

Da jeg pludselig ikke kunne dufte kaffen eller smage maden, opdagede jeg hvor meget det betyder i forhold til konsistensen af det man putter ind i munden. Er osten gummi og brødet savsmuld?

Sabuni har lige forklaret ved hjælp af en smuk blomst, hvordan man kan ødelægge ens kommende ægteskab, hvis man har haft sex med forskellige partnere inden man bliver gift. Det er som at plukke kronbladene af blomsten, og det der er tilbage er en stilk. Sabuni understregede, at det kun er Gud der kan genoprette og slette ens synd, så man bliver en smuk blomst igen.

Den dag vi kørte til Iringa døde Tanzanias præsident, og to dage efter blev vicepræsidenten, som er kvinde, indsat i stedet for. Der har været landesorg i 3 uger. Den er lige afsluttet nu. Flaget har været på halv, og i fjernsynet har der været sendt sørgemusik og mindeudsendelser om den afdøde præsident. Det er meget spændende at se, hvad der kommer til at ske nu.

Vi var spændt på, om det ville få indflydelse på de møder, vi skulle holde. Det gjorde det heldigvis ikke.  Der kom ca. 70 præster fra forskellige kirker til præsentationen og 200 unge til undervisning.

Der var tid til refleksion og bøn efter morgenandagten, i den forbindelse var der 24 unge som overgav deres liv til Jesus.

Vi efterlod de sidste Fikia Maisha bøger i Iringa til de grupper, der bliver startet op i Iringa.

I Mbeya er alle 600 Fikia Maisha bøger delt ud dvs. mindst 60 grupper af unge er i gang med bibelstudium. 300 er skrevet op i Mbeya på venteliste – vi har ikke flere bøger før trykkeriet i Kina sender nye.

I Soma Biblia har vi lige afsluttet regnskabsåret. Der er blevet gjort status i alle afdelinger under overvågning af en ekstern revisor.

Bent var i Mbeya, og det var en anderledes positiv oplevelse i forhold til sidste år, hvor han sammen med ledelsen efterfølgende blev nødt til at sige farvel til to medarbejdere på grund af alvorlige uregelmæssigheder. De nye medarbejdere har fået en rigtig god start og gør det godt.

I sidste blog indlæg nævnte jeg, at Sabuni og jeg skulle til Morogoro til et seminar. Det var anderledes, fordi vi var indbudt til at undervise i 2 dage på et seminar for evangelister, som arbejder blandt nomader. Det var meget spændende.

Her står vi i kø til et af måltiderne.

Sabuni og jeg kørte i hans bil, som desværre kørte varm bare en time fra Dar es Salaam. Vi fandt en mekaniker, hvor vi ventede i ca. 4 timer i den varmeste tid på dagen.

Om det var fordi for mange mekanikere gør arbejdet vanskeligere melder historien ikke noget om.

Vi var heldigvis kørt hjemmefra i god tid.

Jeg ser på bjergene … Hvorfra kommer min hjælp?

Udsigten fra mit vindue på vej hjem fra Mbeya med fly. Det er stadigvæk fascinerende, at et metal hylster kan bære og flytte mig (og en del andre) fra et sted til et andet.
Gud er himlens og bjergenes skaber, han er min hjælper! (Salme 121 i Bibelen)

Gud har gjort store ting i Mbeya. Mine kollegaer og jeg blev syge, men ved Guds hjælp lykkedes det at finde styrken til at gennemføre.

Udsigten fra mit kontor på Soma Biblia

Bag ved muren og de rustne tagplader er naboens kostald. Det er godt at lugten ikke følger med bloggen. Min kollega og jeg er glade for, at der er aircondition på vores kontor.

Hytten bliver brugt til morgenandagt og til at holde pause og spise. Helt til højre er gæstehuset og trappen op til DLM’s kontor. Det er den anden ende af det hus Bent og jeg bor i.

Jeg er tilbage på kontoret efter en fantastisk uge med Fikia Maisha åbningsmøde og seminar for unge. Der kom 87 præster og biskopper til åbningsmødet. Vi bad dem om at tilkendegive hvor mange ungdomsledere, de ville sende til undervisningen ved seminaret. Det kom op på 300, og de kom alle!!

Mathayo, Sabuni og jeg havde en del udfordringer med seminaret. Sabuni blev syg på vej til Mbeya. Mathayo blev syg natten til søndag og jeg blev syg natten til mandag. Det var maven, det var galt med. Bagefter var det strøm vi manglede, og generatorerne virkede ikke. Det lykkedes dog til sidst.

Det var ikke, fordi vi havde masser af energi og overskud at alt gik fantastisk. Det er Gud, der har overskud og kraft, og han brugte os i sin tjeneste. Der var 24 unge, som overgav deres liv til Jesus i forlængelsen af morgenandagten, som jeg holdt.

Efter min morgenandagt bad Sabuni alle lægge hovedet på deres arme og lukke øjnene og lytte til en stille lovsang. Derefter bad han dem om at løfte hånden, hvis de ville lægge deres liv i hans hænder. Det var der 12 der gjorde. De blev bedt om at gå frem. En af de tilstedeværende præster bad for og med dem. Vi gentog dette én gang lidt senere, fordi der var nogen, der var kommet for sent til morgenandagten. Så var der 12 mere, der kom frem.

Det var en fantastisk oplevelse at se dem lægger deres liv i Guds hænder. Det giver bare så meget mening at være med til at lære unge at bruge dette bibelstudie materiale.

I marts skal vi igen til Mbeya og besøge de grupper, som er blevet dannet. Desuden har den lutherske kirke i Konde stift bedt os om at undervise på et seminar, som de afholder.

Marts bliver en meget travl måned. Vi skal undervise i Morogoro i begyndelsen af måneden. Senere skal vi til Iringa og holde åbningsmøde og seminar, og derefter videre til Mbeya på genbesøg.

Bogsalg ved gudstjeneste i Dar es Salaam. Mathayo taler med børnene om børnehæftet TWENDE.

Lidt fra mig, Bent. Jeg har haft en længere sygdomsperiode fra midt i januar til begyndelsen af februar. De fleste dage i den periode havde jeg kun kræfter til at gøre det allermest nødvendige arbejde på kontoret. Det medførte at vi måtte udsætte et tre dages ledelsesmøde, hvor meget af tiden skulle bruges til at planlægge Soma Biblias nye strategi samt budget for det kommende finansår.

Vi fik det afholdt en uge senere, selvom jeg stadig kørte lidt på pumperne. Nu hvor vi nærmer os Soma Biblias bestyrelsesmøde (den kommende weekend), kan jeg godt mærke, at vi mangler den uge for at nå at blive klar med det hele til tiden. Jeg er heldigvis rask igen og tilbage på normal styrke.

Efter en lang periode med sygdom, hvor jeg frustreredes over ikke at blive rask, så sætter jeg nu ekstra meget pris på at være frisk igen. Vi må ikke tage livet for givet. Hver dag er en gave.

Tanzania er ramt af en ny bølge af Corona, og det er primært den sydafrikanske udgave, som er mere aggressiv – dem, der dør, dør simpelthen hurtigere af denne type end af den anden.

Bed for landet og om beskyttelse for os og vores medarbejdere. Vi tager ligesom sidste år vores forholdsregler både privat og i Soma Biblia og gør hvad vi kan for at passe på os selv og hinanden.

Vores blomster busk gror godt. I baggrunden ses aircondition til vores stue.
Vores passionsfrugt plante er begyndt at bære frugt. De mangler kun at blive modne.

Hvad enten jeg kigger på passionsfrugter, naboens rustne net eller en stor flok unge, så er Gud nær med sin hjælp og styrke til de opgaver, som skal gøres. Gud er nær både til hverdag og fest.

Nye skud

Godt Nytår
Der skyder en kvist af Isajs stub. Dette er taget fra Esajas bog i Bibelen og er en profeti om, at Jesus skulle fødes ind i et folk, hvor tingene så håbløse ud. Jesus kom for at frelse og bringe glæde til alle mennesker. På billedet er det vores blomsterbusk, som blev skåret ned i begyndelsen af december. Sidste år blev busken skåret ned på samme måde, og i løbet af 10 måneder var den blevet så stor, at fuglene havde bygget reder og busken skyggede for hele vinduet.
Nu er vi kommet tilbage efter 14 dages juleferie, og der er nye skud – det viser bare, at der kan være liv, selv om det ser håbløst ud.
Da, vi rejste på juleferie, rejste mine to kollegaer fra projektet Fikia Maisha til Mwanza igen for at følge op på vores seminar og for at have to dages undervisning for alle ungdomsledere i den lutherske kirke i Mwanza stift. Visebiskoppen havde arrangeret to undervisningsdage på det teologiske fakultet. De har haft nogle virkelige gode dage. Ungdomslederne var ivrige efter at lære og havde et dejligt gåpåmod. Der er en del grupper, som er kommet godt i gang.

I næste uge skal vi have Fikia Maisha åbningsmøde og seminar i Mbeya. Det er igen med sommerfugle i maven, at vi forbereder os. Præster og ledere i de forskellige kirker har sagt at de vil komme. Vi kommer med Guds Ord, og Gud har givet os et løfte om at hans ord vil bære frugt.
Esajas’ bog kapitel 55 vers 10 og 11:
For som regnen og sneen falder fra himlen og ikke vender tilbage dertil, men væder jorden, befrugter den og får den til at spire og giver udsæd til den, der vil så, og brød til den, der vil spise, sådan er mit ord, som udgår af min mund; det vender ikke virkningsløst tilbage til mig, men det gør min vilje og udfører mit ærinde.”
Bent har travlt med møder og mange forskellige aftaler der skal på plads. Her er det medarbejdere fra vores bank, som er på besøg. De kom for at forklare om betalingskort og QR koder som vi skal til at bruge i Soma Biblia butikken her i Dar es Salaam. Det er en forsøgsordning i første omgang.

Bents stol har fået ”sko” på. Vi trænger snart til nye stole i vores mødelokale.

Denne dejlige balletdanser fik jeg i julegave. Den er kommet hel til Tanzania! (Den er lavet af et barnebarn)

I bogen Urokkeligt håb af Max Lucado skriver han om, at vi er skabt i Guds billede.” Hvorfor elsker Gud dig med en evig kærlighed? Det har intet at gøre med, hvad du udretter. Det har at gøre med, hvad du er, hvis du er. Du er hans. Du bærer på en del af ham. Der er noget af ham i dig. Han har skabt dig i sit billede. Han har skrevet sit navn på dit hjerte. Han har åndet livet ind i dig.

Andre regner dig måske for et håbløst tilfælde. Nogle kalder dig for en fiasko. Nogle afskriver dig som ubetydelig. Lyt ikke til dem!

Balletdanseren er skrøbelig, men den er lavet af ler og kærlighed. Det er vi også!!

Bag ved vores udekøkken
Passionsfrugten er på vej op til vores værelse på første sal



Hvordan går det med passionsfrugter og planter? Planterne gror vildt, der er endnu ikke modne frugter.

Ude godt, men hjemme bedst!

Udsigten fra terrassen på vores hotelværelse på Zanzibar

Det var skønt med ro og at kunne slappe af sammen. Vi fik en dejlig forlænget weekend på Zanzibar, inden vi skulle afsted på hver sin arbejdstur til hver sin ende af landet, til Ulanga-Kilombero i syd og Mwanza i nord (ved Victoria søen).

Jeg tog til Mwanza, hvor jeg sammen med to af mine dygtige kollegaer skulle have opstartsmøde med projektet Fikia Maisha – ræk ud efter livet. Det er et oplæringsprogram for ungdomsledere, som tager udgangspunkt i det Nye Testamente (NT). Bogen Fikia Maisha er et NT med spørgsmål og forklaringer fordelt under 4 emner med 10 afsnit i hver. Det er et bibelstudie målrettet unge. Når ungdomsledere, lærere og andre har fået oplæring i at bruge bogen, tager de hjem og starter bibelstudiegrupper på op på mellem 5-10 personer.

Fikia Maisha – Grib Livet. Evangeliets ord bliver givet videre.

Billedet er taget ved åbningsmødet for Fikia Maisha i Mwanza. Der var mødt ca. 90 præster, lærere og ungdomsledere op fra forskellige kirkesamfund og fra UKWATA og TAFES (svarer til KFS i DK). Det lovede godt for vores 2 undervisnings dage, for de lovede at sende 150 ungdomsledere til undervisningen. Det kom der og flere til. Der var stor åbenhed og modtagelighed for ordet og villighed til at lære, hvordan bogen skal bruges i bibelstudie grupper.

Et lille udsnit af morgenmadskøen vi var 170 😊
Her er de herlige mennesker, som jeg var sammen med.

Nu skal jeg og mine kollegaer hjem og evaluere, og så bliver der et genbesøg i december, hvor der bliver fulgt op på, hvordan grupperne kører.

Vores team lige efter at det hele var godt overstået.
Fra venstre et det James Sabuni, Linus, David Oforo, Mathayo Massawe, John Mkaka og mig.

Bent tog til Ulanga-Kilombero Stift, som han i lang tid havde glædet sig til at besøge. Det er det område i Tanzania, hvor vi arbejde i fra 1983 -1997. Bent mødte en del af vores tidligere bibelskole elever, som siden er blevet præster. Der var også gensyn med tidligere medarbejdere fra tiden på Tumaini Lutheran Seminary, som det hedder nu, fordi der også er Secondary skole.

Det gjorde et stort indtryk på ham, at menighederne er vokset meget og overalt er i gang med at bygge større kirker. Det arbejde vi og mange andre missionærer og volontører gjorde sammen med lokale medarbejdere i kirken har båret rige frugter. Der er dog også enkelte fattige menigheder i yderområder, som har svært ved at betale løn til en præst, og vi bliver da også spurgt om at hjælpe til forskellige steder. Fra stiftets side gør de en indsats for at støtte i disse missionsområder bl.a. har de pågældende præster fået tildelt en motorcykel på baggrund af en indsamling i hele stiftet.

Denne nye mega kirke er bygget på grunden, hvor vi havde guava træer, da vi i sin tid boede i Ifakara. Til venstre er det Fadhili Mpolo, som er provst for området ledende præst i sognet, hvor dette er hovedkirken. Manden til højre er biskop Renard Mtenji over Ulanga–Kilombero stift.

Biskoppen havde inviteret Bent til at besøge sit gamle stift, og han fulgte med Bent rundt hele ugen. Selvom de var forbi mange menigheder, nåede de ikke at besøge alle sogne og provstier, der må en tur mere til. Det er planen, at Bent og jeg skal derned sammen på et andet tidspunkt. Det er trods alt vores ”Andet hjem”😊

David er med på denne selfie. Han var medarbejder på Tumaini, da Bent var leder der. Han er en dygtig tømrer, og selvom han er døvstum synger og danser han med i koret i kirken på Lugala Hospital.
På vejen hjem eksploderede et dæk, men heldigvis skete der ikke andre skader. Resterne af det eksploderede dæk ligger på taget. På billedet skimtes Wilson, som er chauffør og bogsælger i Soma Biblia. Turen var jo en kombineret besøgstur og bogsalgs tur.

Efter 10 begivenhedsrige dage var det virkelig dejligt at komme hjem og sove i sin egen seng og få noget dansk mad.

Det regner næsten hver dag for tiden, så alt er grønt og frodigt. Jeg kan ikke rigtig styre mine passionsfrugtplanter, der gror vildt og voldsomt, men der er endnu ikke blomster og frugter. Jeg skal have dem tæmmet, men det må jeg skrive mere om i næste blog.

Vokseværk – vækkelse – vand

Hvor mange af jer kan huske, hvordan det var at have vokseværk, da I var børn og unge? Det er ubehageligt, det gør ondt, og pludselig er bukserne blevet for korte og de strammer. For os, der er voksne, er sidstnævnte som oftest, fordi vi lever for godt eller får for lidt motion. 😊

Under missionærkonferencen først i oktober blev der heldigvis mulighed for motion ved badning eller vandretur langs floden. Det indebar også en tur med svævebane og krydsning af floden på store sten. En spændende tur, hvor jeg mødte ham her.

Søndagen før, vi tog på konference i Iringa, var Bent og jeg i Nyakipande. Vi tog hjemmefra kl. 5.30, og det tog godt 4 timer at nå frem til dette område 200 km syd for Dar es Salaam. Det er lidt syd for Tanzanias største flod, Rufiji floden.

Billedet med træstolperne viser resterne af den første kirkebygning, som den var, da Soma Biblia og en af de store kirker i Dar es Salaam havde haft deres første evangeliserings fremstød i Nyakipande.

Denne hytte stillede en af de kristne til rådighed for den lille flok kristne, som begyndte at holde gudstjeneste for 3 år siden. Siden er antallet af kristne steget hvert år, når der er blevet evangeliseret i området.

Kristne fra Dar es Salaam har gået rundt fra hus til hus og vidnet om Jesus, og om eftermiddagen er der blevet holdt forkyndende møder med mulighed for gratis at se en læge samt at gå til forbøn. Om aftenen blev der vist en Jesus film.

Luthersk Mission har sammen med kirken i Dar es Salaam og Soma Biblia været med til at bygge en større kirkebygning, der kan rumme 200 mennesker. Én af de store udfordringer i området er, at der ikke er adgang til rent drikkevand. I øjeblikket bliver det hentet i en nærliggende sø. Derfor er der en indsamling i gang til at få boret en brønd.

Den nye kirkebygning i Nyakipande

Bent og jeg fik lov til at være med til gudstjeneste i den nye kirke. Faktisk var Bent den første præst, der prædikede i kirken. Efter gudstjenesten skulle Bent officielt åbne den kommende uges evangeliserings fremstød.

Efter åbningen måtte vi tilbage til Dar es Salaam, og klokken blev 22, inden vi kørte ind ad porten.

I løbet af ugen var der 200, der blev omvendt, og 150 blev døbt af præsten fra menigheden i Dar es Salaam, som var kommet derned ved afslutningsgudstjenesten. Mange af dem var før muslimer eller havde ikke nogen tro.

Dåb i Nyakipande

Der blev også helbredt mennesker med mange forskellige lidelser både via behandling af sygeplejerske og læge og via forbøn i Jesu navn. Vi hørte om en kvinde, som blev kørt hen til kirken i en trillebør, hun var krumbøjet, rystede voldsomt og kunne ikke gå. Hun var plaget af dæmoner.

Der blev bedt for hende i længere tid. Til sidst holdt hun op med at ryste og kunne rejse sig op. Hun rettede sig ud og kunne gå. Bagefter blev hun blev tilset af lægen og sygeplejersken og fik behandling for nogle andre ting også. Dagen efter kom hun med hele sin familie. Hun fortalte, at hun nu kunne bære brænde på hovedet. Om søndagen blev hun døbt sammen med hendes børn.

Mange af de døbte sammen med præst og evangelist efter gudstjenesten

I området er der også mange masaier og andre kvægnomader.

Disse to masaikvinder sang ved gudstjenesten, vi var med til.

Gulvet i kirken er stadigvæk kun hårdt stampet jord. Der er kommet bænke, men der er ikke nok til alle, så nogle sidder på brædder lagt på mursten.

I menigheden er der stor glæde over at have fået en kirke med bænke. For mig blev det en påmindelse om, at Gud ikke er afhængig af, om vi kommer i en stor flot kirke, eller det er en hytte eller en halvfærdig bygning. Det afgørende er om Guds Ånd er til stede, og at Jesu død på korset og hans opstandelse bliver forkyndt for mennesker. Der er vækkelse i Nyakipande, og mange er kommet til tro. I denne weekend er oplæringen af de døbte begyndt.

Tirsdagen efter, vi var i Nyakipande, kørte vi til Iringa, hvor der skulle være den årlige konference for missionærer. I år var vi i Masumbo – et dejligt naturområde, hvor vi sov i hytter, og hvor toilet (das) og bad var i en anden bygning i nærheden.

Vores hyggelige hytte med moskitonet i dør og vinduer.

Vi nød meget samvær med vores kollegaer, og de bibeltimer som LM’s generalsekretær Søren Skovgaard Sørensen holdt for os.

Her er hele flokken

Tilbage i Dar es Salaam blev vi mødt af varmen og store sorte skyer ind over byen. Det endte med virkelig voldsom regn, og der blev store oversvømmelser i byen. Biler og kreaturer blev skyllet væk. Her på Soma Biblias grund opdagede vi heldigvis i tide, at vandet var på vej ind i boglageret. Der blev hurtigt gravet render, så vandet kunne løbe en anden vej.

Det var planen, at vi den dag skulle modtage en 40 fods container fra Kina med 48.000 sangbøger og 7000 Soma Biblia 2021 kalendere. Det blev så udsat to dage. Den dag regnede det så også hele dagen. Ved morgenandagten havde vi konkret bedt om, at det måtte være tørvejr, når alle papkasserne skulle bæres fra lastbilen ind i lageret.

Da de åbnede containeren kl. 19.15 om aftenen regnede det stadig, men så snart vi begyndte at tage kasser ud holdt regnen op, og det har ikke regnet siden. Konkret bønhørelse fra Gud, himmelens og jordens skaber. 😊

Da vi begyndte at tage bøgerne ud, stoppede regnen!!!

Bag facaden

Når vi ser facaden på et hus, så danner vi os en forestilling om, hvad der er inden i. Nogle gange bedrager udseendet os, og vi bliver enten skuffede eller overraskede.

På samme måde med mennesker vi kan bevare en facade over for vores medmennesker i et stykke tid, men når man skal arbejde sammen i et fællesskab, vil man efterhånden se ind bag facaden.

For en uge siden kom vi tilbage fra medarbejderseminar. Bag facaden på et medarbejderseminar er der mange bønner til Gud om hans velsignelse. Det var virkelig dejligt at lære nogle flere af de ansatte at kende. For Bent var det selvfølgelig et gensyn. I ugen op til at vi skulle afsted, samledes vi sammen med vores medarbejdere hver dag efter arbejdstid for at bede for seminaret. Det samme gjorde alle de andre medarbejdere rundt i landet. På den måde kunne vi lægge alle ting i Guds hånd. Turen, maden, vandet, helbredet og familien der skulle være hjemme. Gud var med og passede på os, der var ikke nogen, der blev syge. Og turen gik godt, selvom vi fik problemer med vores bagage på taget, som løsnede sig på en af bilerne, fordi det ikke var blevet pakket ordentligt.

Vi var 14 der tog afsted i to biler fra Dar es Salaam. Alt i alt var der 34 medarbejdere afsted på seminar. I Tanzania beder man Gud beskytte en på den tur man skal på. Når alle har sat sig ind, beder chaufføren eller en af de andre en bøn og så begynder turen. I Danmark tænker de fleste ikke på at bede Gud om at passe på dem i trafikken. Der er venstre kørsel i Tanzania. Asfalten bærer præg af tung trafik og varme, som har smeltet asfalten. På billedet oven for holder vi inde midt i Mikumi nationalpark. Der blev snakket om at løven var på vej 😊 De eneste dyr, vi så, var giraffer, elefanter, zebraer, gazeller og aber.

Vi havde nogle fantastiske dage med bibelundervisning, planlægning af salg i en kirke, kundepleje og opdatering af hvad der sker rundt i de forskellige afdelinger. Der var nogen, der skulle præsentere en bog, sådan som de ville gøre det, når de står foran en menighed. Desuden skulle der planlægges tilbud osv. Alt sammen meget aktuelt og gjort på en måde, så de fik mulighed for at grine af sig selv, f.eks. når det gik op for dem, at det tilbud, de havde bekendtgjort, ikke kunne lade sig gøre, fordi der kun var én bog på lager 😊 i den case de havde fået. Vi havde også besøg af vores nye bogvoluntører som for tiden læser sprog i Iringa.

Der er blevet snakket og grinet meget og taget mange billeder.

Hver aften var der mulighed for at fortælle om noget fra Bibelen, som havde gjort indtryk eller en oplevelse. Én fortalte om hvordan Gud havde passet på hende under hendes graviditet. En aften hvor hun havde været til møde i kirken, var hun gået ud, fordi hun trængte til noget frisk luft. Det var mørkt bag ved kirken. Uheldigvis faldt hun lige så lang hun var, og hun blev meget urolig for, hvordan det var gået med barnet. Hun gav sig derfor til at bede, og som hun sagde, så hørte Gud min bøn, og jeg har en dejlig lille dreng nu. En anden kunne fortælle om, hvordan han blev udstødt af familien, da han blev en kristen. Den sidste aften havde vi nadvergudstjeneste, som Bent stod for.

Træstolper stablet højt. Hvad mon dækkene skal?

Her er vi på vej ned af bjerget og til lavlandet. Dette bjerg er frygtet af lastbilchauffører. Der er mange hårnålesving og bjerget er højt.

Efter at vi kom tilbage fra Iringa har det været travle dage for Bent bl.a. med at forberede bestyrelsesmøde, som foregår delvis virtuelt og delvis ansigt til ansigt. Ud over det skal der være ansættelsessamtaler i denne uge. Det er bare så vigtigt at få gode medarbejdere. Hvordan er ansøgerne bag facaden?

Passionsfrugtplanterne er blevet store. Nu venter vi på blomster og frugt bag ved vores hus.

Jordskælv – Stilhed – Travlhed

I sidste uge oplevede Bent sit første jordskælv, det var på 6,0 på richterskalaen og kun 89 km. ude i havet sydøst for Dar es Salaam. Det varede ikke ret længe 4 sec. Men det var meget ubehageligt, det føltes som om cementgulvet var blevet flydende og lamperne gyngede. Vi sad sammen med vores naboer og hørte en prædiken på nettet, da det pludselig begyndte som en buldren og huset knagede, mens det hele gyngede. Der er ingen ødelæggelser her, men det siges at huse, der var dårligt bygget og som lå tættere på epicenter faldt sammen. Øen Mafia blev berørt  

Den blå plet er Dar es Salaam
Dagen efter d. 13/8 var der et jordskælv på 5,0,
107 km ude i havet. Det mærkede vi ikke.

Gud mødte Elias i den stille sagte susen ikke i jordskælvet og ikke i stormen. I den sidste uge har jeg arbejdet med tekster fra 1. Kongebog som handler om Elias og hans profet-arbejde. Jeg er ved at lave et studiemateriale til unge om forskellige bibelske personer, og hvad vi kan lære af dem. Hvad kan mennesker, som vi ser beskrevet i Bibelen lære os om vores tackling af hverdagen.

Buskene ved vores hoveddør blev skåret ned for cirka 14 dage siden. Nu har de allerede store nye skud. Jeg bliver gang på gang overrasket over så hurtigt alting gror.

Kirkerne / menighederne vokser, og det er derfor vigtigt at give mulighed for at købe bøger og sørge for oplæring. Mine buske vokser heller ikke, hvis de ikke får vand og gødning.

Soma Biblia er nu igen kommet op på samme indtægt som før Corona nedlukning. På årsbasis sælger vi omkring 700.000 bibler. Som Bent sagde den anden aften ”Der er et umætteligt marked for Bibler”. Lige nu er der en container på vej med sangbøger og lommekalendere med bibellæseplan. Det drejer sig om 48.000 sangbøger og 7000 kalendere.

Sangbogen som bliver brugt i de lutherske kirker

Bent har over et stykke tid ligget i forhandlinger om trykning af en swahili / engelsk bibel. Det er en bibel, som er teksttro, men har et mere nutidigt sprog, end det vi har i den autoriserede udgave. Det ser ud som om, at aftalen er ved at være på plads. Ellers går der også en del tid med møder, skrivning af referater og e-mail kommunikation. En anden ting er vores medarbejder seminar, som skal afholdes i Iringa d. 9-12 september. Bent skal bl.a. undervise, så der er en del at forberede.

Her er kalenderen fra i år. ”Læs Bibelen hver dag i 2020”, står der på forsiden.

De sidste tre søndage har vi besøgt tre meget forskellige kirker. Vi er på udkik efter en menighed, hvor vi tænker, vi gerne vil høre til. I kirkerne holder man stadigvæk afstand, spritter hænder og undlader at give hånd, når man hilser.

Før vi var hjemme på ferie i juli måned, havde vi haft online gudstjeneste i over 3 måneder sammen med vores kollegaer her på grunden, så det er først nu, vi skal have fundet en menighed, og det er ikke så enkelt. Bent kommer også til at bruge tid og søndage på at prædike i forskellige kirker. Derfor kan det være svært at få et tæt tilhørsforhold.

En af de kirker vi har besøgt

I alle tre kirker var vi de eneste hvide. Det er er rige kirker med mange kirkegængere. Det er helt anderledes, end de gudstjenester vi var vandt til i vores tid i Ulanga. Tanzania er et land med store kontraster også i dag. Nogle af de rige kirker har missionsprojekter i udkanten af Dar es Salaam, hvor de hjælper med at bygge kirker og få gang i nye menigheder.

Jeg kommer til at tænke på jordbær planter som sender stiklinger ud.

2020 og 4040

Jubilæum… Lidt tal sjov… Bryllupsdag…

Det har været en meget begivenhedsrig måned. Der er ikke kommet noget blogindlæg, så det må jeg se at få gjort noget ved.

D. 1/7 havde Bent været ansat i Luthersk Mission i 40 år. Det blev fejret sammen med arbejdskollegaer og venner fra før og nu. Det foregik i bedste Tanzania stil. Tanzaniere elsker at holde fest. Det gør vi også!  Der skal gøres noget ud af påklædning, mad og omgivelser. Vores tanzaniske rådgiver på festen mente bestemt, at vi skulle have syet nyt tøj.

Vi holdt fest for medarbejderne på grunden. Desuden blev der sendt penge til alle afdelinger af Soma Biblia så de også kunne tage del i festlighederne. 

Om aftenen fortsatte festlighederne med middags buffet på et hotel. Vi havde inviteret arbejdspartnere, nære kollegaer og gamle kollegaer fra Ulanga-tiden og vores nære venner herude.  

Tidligere biskop Mwambungu og vicebiskop Kyelula fra Ulanga og sognepræst Hogohogo

Vi fik mange dejlige hilsner. Blandt andet læste Hanne Agerbo et brev op fra Luthersk Misison.

Det blev en fantastisk dag og aften selvom tidsplanen ikke holdt 😉

De store gryder var fundet frem

Ved alle mulige fester er det blevet normalt at skære kage og made hinanden, samarbejdspartnere, ægtepar osv. Ved festen på Soma Biblias grund var der også blevet købt en kage, som Bent og jeg skulle skære for. Det var som at skære bryllupskage. Nogle af medarbejderne begyndte at lave mad dagen før, og det var virkelig dejlig mad😊

Kagen til om aftenen var en kransekage, som jeg selv havde bagt.

Både Luthersk Mission og Soma Biblia gav os et tilskud til at holde jubilæumsfesten. 

Det er meget specielt at tænke tilbage på 40 års arbejdsopgaver. Alle glæder og sorger. Små og store oplevelser og alle de almindelige hverdage. Vi er fyldt af stor taknemlighed og glæde.

Et af børnebørnene havde lavet dette flotte banner

Få dage efter festen kunne vi rejse til Danmark på ferie. Hvor vi skulle være sammen med vores børn, svigerbørn og børnebørn. Efter modtagelsen i lufthavnen havde vi valgt at få taget en test for Corona. Den var heldigvis negativ. 

I Danmark blev der tid til en fest mere, men på en meget mere afslappet måde. Den blev fejret sammen med børn, svigerbørn og børnebørn. Tøjet blev ganske vist brugt igen. Vi havde 40-års bryllupsdag. Rubin bryllup. Det er mange år at leve sammen i, og vi har igennem alle årene oplevet, at Gud har været og er med i vores hverdag. 

Som en sagde for nylig ”utroligt at 2 kan blive til så mange”

Vi er tilbage i Dar es Salaam igen. Temperaturforskellen er heldigvis ikke så stor på denne årstid.

Vores bagage, som vi har ventet på i 5 måneder, er nu kommet, og vi har fået pakket den og vores kufferter ud efter vores ferie. Det var meget spændende at pakke ud og se, hvad vi i januar syntes var vigtigt at få med til Tanzania. Det hele var kommet godt frem på nær et enkelt billede, hvor glasset var knust. Jeg synes, det er lidt utroligt, at der ikke er sket mere, når man ser hvordan bagage bliver behandlet.

Der er et nyt indkøbscenter lige overfor Soma Biblia. Jeg var der inde i april, og jeg var den eneste kunde!! Supermarkedet var endnu ikke åbnet. I dag var jeg igen derovre, og nu var der en del flere mennesker. Supermarkedet er blevet åbnet, så vi behøver ikke mere at starte bilen for at købe ind. Det er som om, at livet langsomt vender tilbage efter Corona nedlukningen.

Hvis nogen sidder med spørgsmålet, om mine passionsfrugter gror – så ser I svaret her. De trives fint. Jeg glæder mig til blomster og frugter.

Vi trives også i opgavernes udfordringer og alsidighed.

Kamel Olie

For en uge siden var Bent og jeg en tur i Iringa for at besøge Soma Biblias bog butik i Iringa. Hanne og Jens Erik var med for at ordne nogle af de ting som en DLM teamleder skal ordne.

Det var rigtig dejligt at komme væk fra Dar es Salaam i 4 dage. Det var meget koldt i Iringa som ligger oppe i bjergene. Det kan sammenlignes med temperaturen i DK om sommeren 😊

Inden man kører op i bjergene, kører man langs Great Ruaha floden. Det syn der mødte os, da vi kom til floden, var voldsomt. Aldrig har der været så store ødelæggelser på bredden af floden i alle de år, hvor vi kørte til Iringa for at aflevere eller hente børnene på kostskolen. Flere steder var der lagt klippeblokke i vejsiden og ved forskellige broer for at stabilisere vejsiden.

Vandets magt er fuldstændig utrolig. Det er vildt mange kubikmeter vand, der er løbet og løber igennen denne flod. Landskabet var blevet helt anderledes.

Tirsdag morgen mødtes Bent og jeg med medarbejderne i bogbutikken. Det var dejligt at lære dem at kende. Bent skulle stå for status opgørelse, og jeg ville gerne lave nogle interviews med medarbejderne. De ville komme ud til mig på den tidligere Danske Skole dagen efter i en bajaji. Det blev nogle gode interviews og i skrivende stund er det første blevet lagt op på Soma Biblias hjemmeside.

Bajaji

Der er tre medarbejdere. Lederen af butikken hedder Elia Mhando. Han har været ansat i 33 år og var muslim, da han begyndte at sælge bøger for Soma Biblia. Gennem bibelstudie, hvor Gud mødte ham med sit ord og ved sin Ånd, blev han en kristen. Elia mødte meget modstand fra familie og tidligere trosfæller, som ville have ham tilbage til islam. Hans forældre forstødte ham. De har dog med tiden tilladt ham at fortælle om sin tro, men de står fast på deres. Han har valgt, at når de har behov for hjælp, så hjælper han dem hurtigst muligt for på den måde at vise Jesu kærlighed.

Elia foran bogbutikken

Det var hyggeligt at være i Iringa igen efter 8 år. Jeg fik mulighed for at gå lidt i forretninger og en tur på markedet. Det var gammelkendt fra den tid, hvor vi havde børn på kostskolen for over 23 år siden, selvom der selvfølgelig er nye forretninger nu.

Det er dejlige smilende medarbejdere: Elia, Emma og Letesi sammen med Bent efter end arbejde

I Iringa hyggede vi os også med de andre missionærer og volontører. Det er godt at kunne spille spil og få grinet sammen. Det var helt uvant at have trøje og sokker på for ikke at fryse.

Både på turen derop og hjem kørte vi kl. 4.30 + – 5 minutter. Det gjorde vi, fordi vi ville undgå de værste bilkøer. Vi gjorde det på 9 timer, der var desværre ikke mange dyr at se, da græsset var højt i Mikumi dyrepark, som vi kørte igennem.

På vejen hjem skulle vi have diesel på. Hvorfor kamel olie skulle være bedre ved jeg ikke. 😊

For Bents vedkommende er ugen efter hjemkomst gået med at få forskellige aftaler på plads og bestyrelsesmøde over Skype. Desuden er der i øjeblikket revision af regnskabet.

En Vellugt for Gud

Da det var Mors dag, var der nogle af børnene der sendte penge, så jeg kunne købe blomster. Bent og jeg kørte afsted og fandt nogle steder langs med vejen, hvor der er plantet stiklinger og større planter i plastik spande. Der var blomster i alle mulige farver, så det var ret svært at vælge, hvad der lige kunne passe på vores terrasse. Vi købte forskellige planter og manglede bare at få købt nogle lerkrukker, som vi måtte et andet sted hen for at købe. Der var krukker i alle størrelser fra kop størrelse til krukker så store, at jeg kunne sidde i dem.

Pludselig så jeg en slyngplanteagtig blomst med lyserøde blomster i store klaser. Den måtte jeg simpelthen have med hjem, den passede lige til at kunne lave lidt skygge og lyse op. Den unge mand, der passede forretningen, var i tvivl om priserne og ringede til ”Mama” mindst 4 gange. (Mama kan være alt fra mor til arbejdsgiver). Vi betalte og han bar planten hen til bilen, mens jeg købte kartofler.

Da, vi kørte hjem, undrede jeg mig over, at det lugtede af løg i bilen, men tænkte at der måske var kommet et løg med i posen med kartofler. Tilbage på grunden, hvor jeg duftede til den smukke plante, opdagede jeg, at det var blomsten, der lugtede af løg. Den får ikke lov til at komme op på vores terrasse, den er ikke en vellugtende blomst!

Det har fået mig til at tænke på et skriftsted fra Bibelen, 2. Kor 2,15 hvor der står noget om, at som kristen er jeg en vellugt for Gud. Duften skal være med til at pege på, at Gud elsker os så højt, at han sendte sin søn Jesus for at frelse os. Når mennesker ser på mig, ser de så en fantastisk blomst og trækker sig bort, når de opdager, at jeg lugter af løg eller ser de Guds kærlighed?

Hvorfor er vi stadigvæk i Tanzania? Kan vi arbejde?

Vi kan ikke rejse rundt i landet. Vi er bundet til mest at være på grunden. Det kan man godt blive lidt kulret af. Jeg kan stadigvæk skrive, redigere og læse bøger, som andre gerne vil have Soma Biblia til at sælge i butikken. Jeg kan også planlægge og forberede interviews og undervisning til senere. Pt. er medarbejderne på forlaget spredt. Philip Bach Svendsen, som er forlagsleder, er i Danmark, Cathbert, som er layouter, er i Arusha. James Sabuni og jeg er redaktører og sidder på samme kontor. Vi mødes alle en gang imellem på Skype.

Bent tog lige et billede af os.

Bent har stadigvæk nok at se til med ledelsen af Soma Biblia. Lige nu skal der laves nye aftaler om at få trykt sangbøger, og for nogle uger siden var det en Bibel på kombineret swahili og engelsk. Vi får mange bøger trykt i Kina, men der bliver også trykt forskellige ting i Dar es Salaam. I sidste uge fik Bent en rundvisning på et trykkeri her i Dar es Salaam. Da jeg spurgte til, hvordan det så ud. Svarede Bent: ”Alt for mange maskiner på alt for lidt plads og ingen udsugning”.

Vores hjem bliver holdt rent og pænt af vores hushjælp Vivina. Hun bager boller m.m.

Hun kommer hver dag. Her er hun ved at lægge tøj sammen.

Endnu er ingen af vores medarbejdere blevet syge af Corona. Vi be’r om, at det må blive ved med at være sådan.

Muezzinen (Muaddhin) kalder til bøn i moskeen og solen er ved at gå ned, så jeg vil slutte nu og lave noget aftensmad.