En Vellugt for Gud

Da det var Mors dag, var der nogle af børnene der sendte penge, så jeg kunne købe blomster. Bent og jeg kørte afsted og fandt nogle steder langs med vejen, hvor der er plantet stiklinger og større planter i plastik spande. Der var blomster i alle mulige farver, så det var ret svært at vælge, hvad der lige kunne passe på vores terrasse. Vi købte forskellige planter og manglede bare at få købt nogle lerkrukker, som vi måtte et andet sted hen for at købe. Der var krukker i alle størrelser fra kop størrelse til krukker så store, at jeg kunne sidde i dem.

Pludselig så jeg en slyngplanteagtig blomst med lyserøde blomster i store klaser. Den måtte jeg simpelthen have med hjem, den passede lige til at kunne lave lidt skygge og lyse op. Den unge mand, der passede forretningen, var i tvivl om priserne og ringede til ”Mama” mindst 4 gange. (Mama kan være alt fra mor til arbejdsgiver). Vi betalte og han bar planten hen til bilen, mens jeg købte kartofler.

Da, vi kørte hjem, undrede jeg mig over, at det lugtede af løg i bilen, men tænkte at der måske var kommet et løg med i posen med kartofler. Tilbage på grunden, hvor jeg duftede til den smukke plante, opdagede jeg, at det var blomsten, der lugtede af løg. Den får ikke lov til at komme op på vores terrasse, den er ikke en vellugtende blomst!

Det har fået mig til at tænke på et skriftsted fra Bibelen, 2. Kor 2,15 hvor der står noget om, at som kristen er jeg en vellugt for Gud. Duften skal være med til at pege på, at Gud elsker os så højt, at han sendte sin søn Jesus for at frelse os. Når mennesker ser på mig, ser de så en fantastisk blomst og trækker sig bort, når de opdager, at jeg lugter af løg eller ser de Guds kærlighed?

Hvorfor er vi stadigvæk i Tanzania? Kan vi arbejde?

Vi kan ikke rejse rundt i landet. Vi er bundet til mest at være på grunden. Det kan man godt blive lidt kulret af. Jeg kan stadigvæk skrive, redigere og læse bøger, som andre gerne vil have Soma Biblia til at sælge i butikken. Jeg kan også planlægge og forberede interviews og undervisning til senere. Pt. er medarbejderne på forlaget spredt. Philip Bach Svendsen, som er forlagsleder, er i Danmark, Cathbert, som er layouter, er i Arusha. James Sabuni og jeg er redaktører og sidder på samme kontor. Vi mødes alle en gang imellem på Skype.

Bent tog lige et billede af os.

Bent har stadigvæk nok at se til med ledelsen af Soma Biblia. Lige nu skal der laves nye aftaler om at få trykt sangbøger, og for nogle uger siden var det en Bibel på kombineret swahili og engelsk. Vi får mange bøger trykt i Kina, men der bliver også trykt forskellige ting i Dar es Salaam. I sidste uge fik Bent en rundvisning på et trykkeri her i Dar es Salaam. Da jeg spurgte til, hvordan det så ud. Svarede Bent: ”Alt for mange maskiner på alt for lidt plads og ingen udsugning”.

Vores hjem bliver holdt rent og pænt af vores hushjælp Vivina. Hun bager boller m.m.

Hun kommer hver dag. Her er hun ved at lægge tøj sammen.

Endnu er ingen af vores medarbejdere blevet syge af Corona. Vi be’r om, at det må blive ved med at være sådan.

Muezzinen (Muaddhin) kalder til bøn i moskeen og solen er ved at gå ned, så jeg vil slutte nu og lave noget aftensmad.